TV 2 vil med deres store forårssatsning på “Den store klassefest“ profilere værter fra de andre kanaler. Det er fjerde gang, at TV2 laver “Den store klassefest“ og hidtil har deltagerne ikke haft med tilknytning til andre kanaler end TV 2, men i den nye omgang af klassefesten er flertallet af de deltagende fra andre kanaler – og specielt DR har leveret flere af slagsen. Blandt deltagerne er navne som Alex Nyborg Madsen, Keld Heick og Kent Nikolajsen. Alle typiske værter fra DR.
– Det er ikke ideelt, men det har været det rigtige at gøre det denne gang, vurderer Bo Damgaard, der er programchef hos TV2. Han understreger, at selv om det er godt program, er der mange kendte, der ikke ønsker at stille op i den bedste sendetid fredag aften sammen med sin gamle klasse. Blandt andet har Anders Lund Madsen udtalt, at han i hvert fald ikke skyldte sine gamle skolekammerarter noget som helst.
Bo Damgaard ser ikke noget problem i, at deltagerne er værter fra DR, bare de ikke er fra TV3 og TvDanmark. Han tror ikke, at man kommer til at se flere klassefester før om et par år.
– Vi har flere andre satsninger. Derfor vil vi bruge det næste stykke tid på at sælge rettighederne til programmet til udlandet, siger han. Programmet ejes af TV 2 og produktionsselskabet Wegelius TV.
I listen over medvirkende i denne omgang af “Den store klassefest“ finder man Jesper Bæhrenz, som var på TvDanmark, da programmet blev optaget og Kurt Thyboe, der tidligere har kommenteret boksning på TV3.

Boks
Listen over deltagere i “Den store klassefest“
Hilda Heick
Keld Heick, DR
Søren Gericke
Kurt Thybo, TV 3
Kent Nikolajsen, DR
Allan Nielsen
Henrik Kofoed
Søren Hauch Fausbøll
Michèle Bellaiche, TV 2
Niels Brinch, TV 2
Pia Rønn, DR
Jesper Bæhrenz, TvDanmark og DR
Lotte Thor, TV 2
Bo Hamburger
Søs Fenger
Lars Høgh
Amin Jensen, DR
Alex Nyborg Madsen, DR
Klaus Riskær Pedersen
Susanne Bier