De har medvind hos Klausen + Partners, har de. Denne gang har B2B-eksperterne vundet to priser i London ved det estimerede B2B Awards.

Begge awards faldt for en reservedelskampagne (It’s in the Bag”) for MAN Diesel & Turbo, der i øvrigt var nomineret i seks forskellige kategorier: For kreativitet, bedste brug af DM, kommerciel værdi, bedste integration af salg og marketing, bedste produktlancering og bedste lead-generering og nurturing.

– Vi er glade og stolte. Prisen bekræfter den rejse, som vi har været på i nogle år med øget digitalisering og stærkt fokus på marketing med effekt i et yderst presset internationalt marked, siger Anne Louise Oreby, Marketing Manager i MAN Diesel & Turbo.

Og det har hun og Man Diesel god grund til at være. Kampagnen for at øge reservedels-salget endte med fange opmærksomheden hos 27,3 pct. af målgruppen, og opnåede en konverterings på 79,4 pct. Begge dele uhørt høje tal.

Endelig, hvilket vel er det vigtigste, opnåede kampagnen at løfte salget af reservedels-pakken med 240 pct. mod et mål på et 10 pct. løft.

Camilla Spliid, kontaktdirektør hos Klausen + Partners, er ikke overraskende glad for, at ”et stort og langvarigt arbejde krones med international anerkendelse, der bekræfter bureauets ståsted med at være bedst til at skabe marketing-effekt”.

Idéen bag kampagnen var at få kunderne til at teste et personaliseret reservedels-kit, og når de sagde ja-tak til at gøre det, fik salgsafdelingen i Man Diesel & Turbo adgang til netop den kundes data, og havde dermed lettere ved at rådgive (og sælge) produkterne.

Se kampagnefilmen her.