At mange annoncører lader finanskrisen påvirke deres aktivitetsniveau rent markedsføringsmæssigt er ikke nogen nyhed.
At nogle sågar tilpasser deres markedsføringsbudskaber til den almindelige recessions-stemning heller ikke. Nogle mere elegant end andre.
Hvorvidt de franske banker synes, at den seneste kampagne fra lommetørklæde-brandet Kleenex er elegant, melder historien ikke noget om. Men anderledes – det er den.
Kampagnen kører dels på print, hvor en række (anonymiserede) pengeautomater er fotograferet med en Kleenex-æske ved siden af.
Payoff’et lyder ”Besion de réconfort?”, hvilket oversat til danske betyder ”Brug for trøst?”.
Samtidig har bureauet bag opsat rigtige Kleenex æsker ved bankernes pengeautomater rundt omkring i Frankrig, så der er mulighed for at tørre øjnene, når de barske saldo-realiteter kommer ud af kontantautomatens kvitteringssprække.
sit