Byggebranchen kan ifølge miljøminister Ida Auken godt begynde at smøge ærmerne op, eftersom regeringen med den nye aftale for 2013 har givet kommunerne mulighed for at investere 2,5 milliarder kroner i klimatilpasning med særligt fokus på at forebygge oversvømmelser.

– Nu kan der bygges. Med aftalen om klimatilpasningsmilliarderne skaber regeringen op til 3.000 nye grønne job over hele landet og løser udfordringen med monsterregn og skybrud, siger Ida Auken.

– Denne regering tager klimaforandringerne alvorligt. Det er billigere at forberede Danmark på fremtidens vejr end at rydde op efter det ene skybrud efter det andet, siger miljøministeren, og fortsætter: Vi skaber job i en tid med arbejdsløshed, vi løser en klimaudfordring, og vi udvikler teknologier, som kan eksporteres til hele verden. Det er grøn omstilling.

Business.dk