Mens det forestående klimatopmøde får masse af spalteplads i danske medier, er det langt fra tilfældet andre steder i verden. Det skal en ny aftale mellem Udenrigsministeriet og PR-bureauet Hill & Knowlton råde bod på. PR-bureauet har netop lovet at stille 850 mandetimer gratis til rådighed via firmaets kontorer i ni lande, men tiden frem mod 7. december, hvor Danmark invaderes af klima-politikere, er lige lovlig knap.
– Vi skal gøre omverdenen opmærksomme på, at der overhovedet er noget, der hedder klimatopmøde i København. Målet er at uddanne befolkningerne og dermed lægge pres på politikerne, siger Jens F. Kofoed, adm. dir. i Hill & Knowlton, der erkender, at der er gået for lang tid fra tanke til handling.
– Der er brugt alt for lang tid på at få bokset detaljerne på plads. Der er ingen tvivl om, at vi skal arbejde hårdt, siger Jens F- Kofoed.
Det er kontorerne i England, Tyskland, Frankrig, Spanien, Japan, USA, Kina og Rusland, der skal lægge sig i selen. Især i Asien har klimadebatten ikke fyldt ret meget i medierne.
Berlingske Business side 16-17.