Der bliver ofte kigget lidt skævt til én, hvis man klirrer for meget flaskerne – især ikke ølflasker.
Det forholder sig dog lige modsat i en ny kampagne for det hollandske øl-brand Grolsch, som med Bluetooth-teknologi har gjort sine nærmest ikoniske patentlågsflasker interaktive.
Bryggeriet har først og fremmest udviklet sin egen video-on-demand tjeneste Movie Unlocker, der gør det overflødigt at skulle hive kreditkort op af lommen for at se film på nettet.
På det russiske marked har man således erkendt, at det ofte er besværligt for forbrugerne, enten at skulle indsamle kuponer eller indtaste koder for at kunne udnytte fordelene ved interaktive kampagner.
Derfor er det simple budskab blot at klirre lidt med Grolsch-flaskerne, hvorefter forbrugerne får gratis adgang til at se film via Movie Unlocker-tjenesten.
Dog kræver det, at enten ens computer eller smartphone er umiddelbart tæt på, da adgangen til den gratis filmvisning er forudsat af, at tjenestem via Bluetooth opnår kontakt til en lille sender, som er indbygget i låget på flaskerne.
Får man så i øvrigt lyst til at se mere end én film, så er det bare at åbne endnu en øl – svære er det ikke.