Siemens globale chef for effektivitet og bæredygtighed Bob Dixon argumenterer for, at selskaber ikke bare hjælper miljøet ved at investere i grønne bygninger. Virksomhederne bibeholder også deres kunder og medarbejdere samt øger indtjeningen, mener han.
– Alle administrerende direktører ønsker vækst i deres selskaber samt reducerede omkostninger – det er jo hvad de lærer på handelsuniversiteterne. Den grønne bølge figurerer over hele verden, det er ikke længere til debat, hvorvidt man behøver det, men derimod hvordan man implementerer det. Og tænk engang. De tjener penge på det, udtalte Bob Dixon på en konferencen i New Zealand i sidste uge, beretter avisen The New Zealand Herald.
I USA var grønne bygninger fem pct. dyrere, men udlejningsprisen var seks pct. højere og salgsprisen for grønne bygninger var 16 pct. højere. Samtidig er der en energibesparelse på mellem 20-40 pct. i de grønne bygninger, mens det samtidig bliver stadig billigere og billigere at implementerer grøn energi. Bygninger bruger på nuværende tidspunkt omkring 40 pct. af verdens energi og står for 21 pct. af verdens udslip af drivhusgasser.
aktiefokus.dk