Lego-ejeren har købt og lukket nevøen Anders Kirk Johansens opstartvirksomhed, der skulle relancere et gammelt system af byggeklodser. Og det gør fans vrede.

Det skriver dagbladet Børsen.

Efter et års forberedelser var lanceringen af Anders Kirk Johansens nye byggeklodskoncept, Modulex Bricks, ellers lige på trapperne, men nu står det klart, at anstrengelserne har været spildt.

Hans onkel, Lego-ejeren og Danmarks rigeste mand Kjeld Kirk Kristiansen, har nemlig købt hele konceptet blot for at lukke det ned.

I løbet af 2014 leverede Anders Kirk Johansen og hans folk løbede opdateringer på Facebook, hvor Modulex Bricks nåede at blive fulgt af over 10.000 entusiaster, der afventede den nye produktserie med spænding.

Børsen