Missionen lykkedes for reklamebureauet Manipulation. Den skulle i sin knivfri.dk-kampagne for Det kriminalpræventive Råd med ét budskab fænge både unge og ældre uden at tale ned til nogen af parterne.
Kampagnen har vundet gehør hos de unge, for de unge lyttere og seere af DRs program Boogie har stemt på kampagnen til prisen som årets ”Boogie Respekt”.
– Den næste pris er en ganske særlig pris. Det er nemlig en pris, hvor vi bukker os i støvet. Det er en pris, hvor vi giver respekt til nogle af dem, som vi synes har gjort en stor og vigtig forskel for ungdommen i dag. Det har været svært – men der er kun én, der har gjort så stor en forskel, at vi åbner vores hjerter og giver dem vores dybeste respekt, sagde værten Signe Lindkvist bl.a., da statuetten for Boogie Respekten skulle uddeles.
Manipulation valgte en kampagnestrategi, der kommunikerede ”derfor går jeg ikke med kniv”, henledte opmærksomheden til kampagnens hjemmeside og ville have folk til at involvere sig. Det lykkedes.
Der blev oploadet godt 90 brugergenerede film, der viste, hvorfor de unge ikke ville gå med kniv. Kampagnen skabte debat i samfundet, medier og sociale netsider.
sd