Køb af varer via smartphones er i fortsat vækst, og det er blot et spørgsmål om tid, hvornår også salget af teleprodukter for alvor slår igennem på mobilen.
Den bid af kagen vil mobilselskabet Call me have fat i, og derfor lancerer selskabet nu en gennemgående mobil optimeret shop.
Allerede i dag tilgår mere end 10 procent af bruger hjemmesiden callme.dk fra en mobiltelefon – men hvor de fleste selskaber nøjes med at tilpasse de indledende steps forbundet med produktvisning, så kan kunderne hos Call me altså nu også købe ny mobil på mobilen.
Michael Arildsen, der er Business Development Manager hos Call me, siger:
– Folk køber i stigende grad det samme på mobilen, som de hidtil har købt på computeren, men væksten lider under, at brugerne ikke møder webshops, der fungerer ordentligt på mobilen. Der er derfor stadig mange, som synes, at det er nemmere at handle på computeren end på mobilen. Vi vil gerne imødekomme forbrugernes behov, og har derfor lavet en mobiloptimeret webshop.
Michael Arildsen fortæller, at brugerne tidligere skulle zoome ind og ud og i øvrigt scrolle meget for at navigere rundt på siden. Det skyldtes, at siderne havde et format, der var for bredt til en smartphone, og det resulterede i en dårlig brugeroplevelse og ikke mindst stor risiko for at miste et impulssalg.
– Det er oplagt at optimere købsflowet, så det bliver simpelt at handle ”on the go”. Med mobilsitet kan vi imødekomme kundernes købsimpulser – i sofaen derhjemme, når forbrugerne ser reklamer på tv, eller i trafikken, når vi fx optræder på bagsiden af en bus, siger Michael Arildsen.
Han peger på, at det er ekstra vigtigt for en virksomhed som Call me, der ingen fysiske butikker har, at kunderne kan komme i kontakt på så mange andre måder som muligt.
Og allerede kort tid efter lanceringen af mobilsiden er der mange og positive tilbagemeldinger fra brugerne på bl.a. Facebook, hvor initiativet lanceres indledningsvis.
– Undersøgelser peger på, at der er et væsentligt imagetab og badwill forbundet med ikke at mobiloptimere, så det er ikke bare et spørgsmål om tabt trafik. Det er simpelthen afgørende for brandets image at mobiloptimere. Call me har rykket ligeså hurtigt som brugerne, og det belønner de, siger mobilspecialist i Isobar Jeppe Munksnæs, der har designet og udviklet løsningen for Call me.