København er ikke med i toppen af ranglisten, når der måles på konkurrencedygtighed blandt verdens storbyer. Men den formår at lande i top-25, viser en ny rapport.

Rapporten, som er udarbejdet af Economist Intelligence Unit på vegne af den amerikanske storbank Citigroup, har til hensigt at vurdere verdens storbyer ud fra forskellige kriterier, og dermed samlet set komme med et bud på, hvilken by, som er bedst til at tiltrække virksomheder, er økonomisk stærkest, mest effektive, har den højeste livskvalitet samt tilskynder til at gøre en indsats for miljøet.

Listen toppes af New York, London, Singapore, Paris og Hong Kong, og placerer København på en delt 23. plads sammen med den amerikanske by Houston.

 

aktiefokus.dk