Hverken Carlsberg, Mærsk eller Århus kan følge med København, når det gælder antallet medarbejdere, der er sat til at betjene pressen, bestyre hjemmesider og kommunikere internt i organisationen.
Ifølge Københavns Kommunes egne tal beskæftiger kommunen i dag 104 medarbejdere, som alene tager sig af presse, information og kommunikation.
Samtidig viser oversigten, at der er stor forskel på, hvor mange ressourcer Københavns syv forskellige forvaltninger bruger på opgaven. Selv om København er Danmarks største kommune, mener programchef Kurt Houlberg fra den kommunale forskningsinstitution AKF, at 104 medarbejdere til ren kommunikation må vække debat. Særligt da den samlede regning til lønudgifter løber op i godt 51 millioner kroner om året.
Politiken