Dommen over Københavns Kommune var temmelig kras, da Copenhagen Business Task Force med den tidligere chefredaktør på Børsen, Leif Beck Fallesen, i spidsen for lidt over et halvt år siden præsenterede sit oplæg til en fremtidig kommunal erhvervspolitik.
Kommunen tog arbejdsgruppens 77 konkrete forslag med sig, og siden august har den arbejdet på at virkeliggøre 52 af dem. En række initiativer er allerede gennemført, skriver business.dk
Spørgsmålet er, om det lykkes at komme i mål med de sidste punkter på listen – de punkter, som kræver mere end kommunale beføjelser, og hvor det kan blive et spørgsmål om nationale prioriteringer mellem hovedstadsregionen og udkantsdanmark. Et resultat ser dagens lys den 1. april, når Copenhagen Business Center åbner. Det bliver en såkaldt one-stop-indgang for erhvervslivet. Centret betyder, at virksomhederne ikke længere skal halse rundt fra afdeling til afdeling, men får en personlig rådgiver, som man også kender det fra banken.
Berlingske