
Busbranchen i Storkøbenhavn med Stagis A/S som bureau blev kåret som vindere af kom-pris’11 af deltagerne på Dansk Kommunikations-forenings kom-dag’11 .
Prisen blev givet for arbejdet med at skabe stolthed og arbejdsglæde blandt buschaufførerne, forbedre rejseoplevelsen for kunderne og for at give den udskældte busbranche et bedre image med projektet ”chauffører med karaktér”.
Busbranchen er en sammenslutning af Trafikselskabet Movia, 3F og syv storkøbenhavnske busselskaber: Arriva, Citytrafik, Fjordbus, De Blå Omnibusser, De Hvide Busser, Nobina og Nettbuss.
Den anden store pris, Dommerkommitéens, gik til juice- og saftkoncernen Rynkeby for at kommunikere budskabet om, at motion er en god sag, når Team Rynkeby cykler til Paris til fordel for børn med kræft og deres familier. Mannov har været bureau på det projekt.
Denne sommer sendte projektet 584 cyklister og 139 hjælpere fordelt på 11 danske og to svenske hold afsted på den godt 1.200 km lang cykeltur fra Danmark til Paris for at samle penge ind til Børnecancerfonden i Danmark og Barncancerfonden i Sverige.
Kommunikationsprisen, eller kom-prisen, blev første gang uddelt i 2000, og du kan læse meget mere om den
her.