De Samvirkende Købmænd, DSK, er parat til at samle dagligvarehandelen i kampen mod den tiltagende fedme. Blandt de metoder, DSK overvejer at tage i brug, er begrænsning i markedsføringen af slik og sodavand, stop for multisalg af varer med meget fedt og sukker, ligesom købmændene foreslår at fjerne de mest usunde varer fra tilbudsavisernes forsider. Nu efterlyser organisationen klare linjer fra forbrugerminister Carina Christensen og Konkurrencestyrelsen om, hvorvidt detailhandelen må indgå frivillige aftaler på området.
JP Erhverv s3