Audi har som den første bilproducent fået produceret en iPhone-applikation, og den skal være med til at markedsføre 2009-versionen af modellen A4. Det skriver mediapost.com.
Audi A4 Challenge udnytter iPhones bevægelsessensorer, og ved at vippe, vende og dreje telefonen styrer man den virtuelle bil gennem en række forskellige baner.
Spillet kan downloades gratis på Apples Application Store, men eksisterer også i decideret web-baseret version på en hjemmeside, hvor der ligeledes kan findes wallpapers, videoer og en guide til Audi-forhandlere.
Ifølge Jeri Ward, som er chef for marketing og strategi hos Audi, er der sammenfald mellem tilhængere af de to produkter, og han fortæller, at de to virksomheder tidligere har samarbejdet i markedsførings-øjemed.
Det er amerikanske Factory Design Labs, der står bag Audi A4 Challenge.
sm