Bilforhandleren Max Motors i Missouri reklamerer med, at man kan få et gratis skydevåben, hvis man køber en bil. Det fortæller Brand Republic.
Reklame-stuntet er angiveligt ment som en kommentar til den demokratiske præsidentkandidat Barack Obamas udtalelse om, at ”folk i Midtvesten holder fast i deres skydere og deres bibler”, men det ændrer ikke ved, at bil-forhandleren reelt forærer et håndvåben væk til de kunder, der vælger det.
Mark Muller, som ejer Max Motors, tilbyder på sin hjemmeside kunder, der køber en bil, at de kan vælge mellem et gratis skydevåben eller for 250 dollar benzin.
Sagen har – selv om det er i USA – vakt så megen opmærksomhed, at en række forskellige medier, NBC, ABC og Fox har bragt indslag om den alternative form for markedsføring.
Og selv om initiativet måske nok har karakter af en politisk demonstration, så er det faktisk ikke første gang amerikanske virksomheder har forsøgt at øge omsætningen ved hjælp af tilbud om våben. I Michael Moores dokumentarfilm ”Bowling for Columbine” fortælles således om en bank i Michigan, som tilbød kunderne en gratis jagtriffel, hvis de åbnede en ny konto…
Se
hjemmesiden fra den kreative bilforhandler.
sit