Der er ingen blodige ansigter, knuste biler, hylende bremselyde. Ingen brag og ingen skrig. Kun en række korte klip med forskellige personer, der tager telefonen på fodboldbanen, hos frisøren, derhjemme eller på gaden.
Tynget af tallenes barske realiteter, som fortæller om 13 døde og 300 kvæstede i trafikken – om dagen – har den franske regering netop lanceret en ny kampagne, som skal sætte fokus på trafiksikkerheden i landet. Det skriver Le Figaro.
Men scenen er vendt rundt, så man i stedet følger de pårørende, som får den frygtelige besked.
Og uagtet, at man nok i hvert fald herhjemme vil mene, at den slags budskaber overbringes personligt og ikke i en telefon, så virker filmen stærkt.
Målet er ifølge regeringen at kommunikere, at trafiksikkerheden ikke kun er førerens ansvar, men alles ansvar. Fordi ulykkerne også rammer dem, der ikke sad ved rattet.
Kampagnen ruller ud over en række forskellige platforme fra i dag.
Se
tv-spottet.
sit