Det er åbenbart ikke kun i Danmark, at vi har haft grund til at klage over vejret. Det har været så dårligt over alt i Europa, at verdens største fødevare-producent, Unilever, nu har nedjusteret forventningerne til årets resultat.
Forventningerne lyder nu på, at indtægten pr. aktie vil stige med mindre end 5 pct. Tidligere lød de på en fremgang på mere end 10 pct.
Blandt forklaringerne nævnes, at Magnum isen og Lipton Icetea har solgt dårligt på grund af sommervejret. Men samtidig er koncernen blevet presset af priskonkurrence på sæbe og hårpleje-produkter. Udmeldingen fik prompte en reaktion på aktiemarkedet, hvor Unilever-aktien faldt med 5,5 pct. fin
Kilde: Borsen.dk