Ugeaviserne står på spring.
Med en omsætning på omkring 1 milliard kroner årligt er de lillebror i det danske mediebillede. Men de vokser 4-5 procent årligt, og mange kan blive styrket af den kommunale omvæltning.
– De nye større kommuner får et øget behov for at kommunikere med borgerne, siger Svein Gilbu, direktør for Berlingske Lokalaviser.
– Det er vigtigt, at gratisaviserne forstår den rolle, som vi kan løfte bedre end dagbladene, fordi vi dækker bedre, siger Gilbu.
– Vi får en ny rolle, og vi skal være vågne. Vi skal ikke være borgmester-følgagtige og lægge os ned for kommunaldirektøren , men være kritiske.
– Nogle af landets ugeaviser kan komme i en voldsomt klemt situation og vil ikke kunne klare det, spår han.

Dryp på de små

Med 31 aviser og en omsætning omkring 300 mio. kroner er Berlingske Lokalaviser den suverænt største enkeltgruppe af ugeaviser. 18 mio. kroner kommune/amts-annoncer årligt er i spil alene hos Svein Gilbu.
Og han taler alvor:
– Vi har 5-6 aviser i farezonen, vurderer han.
Gilbu nævner eksempler på nogle af Berlingske-koncernens mindre aviser i f.eks. Skælskør, Korsør og Dragsholm.
– I Dragsholm står vi til at miste kommuneannoncer for 400.000 årligt, fordi en ny storkommune vil bruge den større Odsherred Posten, der dækker området. Vi kan bare håbe, det drypper på de små.

Bynet for storkommuner

Svein Gilbu peger på Sønderborg som eksemplet på, hvordan ugeaviserne kan få en bedre og mere spændende fremtid.
– De fleste af vores aviser ligger midt i de storkommuner, der vil få behov for at kommunikere meget det første par år. I Sønderborg går syv kommuner sammen, og der vil vi udvide vores bynet-website til at dække hele området. Vi kan se, at de går aktivt ind i at kommunikere med borgerne, vi tror de øger deres budget både før, under og efter fusionen.
– Det er klart, at i starten vil de nye kommuner have større behov for at kommunikere.
Direkte adspurgt, om Berlingske Lokalaviser tror på egen vækst med flere ugeaviser, siger han nej. Markedet er ikke til det. Målet er ikke vækst, men overskud til Orkla (Berlingske-koncernens norske ejer).

Mindste læses mest

Uge- og distriktsaviserne har en landsdækkende forening i Ugeaviserne. Foreningens sekretariat bor rent fysisk sammen med dagbladene i Pressens Hus i Skindergade, København. Men formanden holder til med sin ugeavis i den rigtige provins, hvor ugeaviserne læses allermest: Adm. direktør Thorkil Christensen, Aars Avis.
– Ja, kommunesammenlægningen rumsterer i hovedet. Selvom det er uklart, hvad den kommer til at betyde.
– Det vigtigste er ikke kommunernes udseende, men om befolkningen skifter handel ssted. Nogle byer vil vokse butiksmæssigt, men det sker først over nogle år.
Thorkil Christensen fremhæver, at de mindste ugeaviser generelt når højere læserdækning (op til 95-100 procent) end de store (som læses jævnligt af 80-85 procent).
– Med større kommuner kan det godt rykke i læsernes interesser.

Dyre følgevirkninger

Et større problem kan blive følgevirkningerne, påpeger Ugeavisernes formand.
De gamle vælgerforeninger – med oprindeligt en for hvert parti i hvert af de gamle sogne i de nuværende kommuner – slås måske sammen til een stor i de nye storkommuner. Så ugeaviserne mister annoncer. Det samme kan ske for alle typer foreninger.
– Typisk er det bekendtgørelses-annoncer, der dominerer ugeaviserne. Udviklingen kan også være en fare for demokratiet, når man mister terræn i yderområder, siger Thorkil Christensen.
Ugeavis-formanden glæder sig dog over den nye fokus på ugeaviserne:
– Vi har stærkt tag i befolkningen. Man skal passe på ikke at ødelægge et stærkt medie.

Svært at råbe op

Ha ns netop afgåede forgænger efter fire år på posten, Ole Steen Nielsen fra Herlev Bladet, siger det meget ligeud:
– Vejen frem er god journalistik. Vi skal blive endnu bedre til det, vi er kendt for: At skrive om området og skabe lokal identitet.
Men ugeaviserne kæmper med at få det budskab bredt ud:
Landsannoncørerne er rasende svære at råbe op, og mediabureauerne ligeså. Hos et af de førende mediabureauer, Mediaedge:cia, siger print director Torsten Lehrmann, at kommunalreformen måske nok kan få en betydning – men bureauet har ikke fundet det nødvendigt at nærlæse markedsændringen på forhånd og opfordrer blot til at vente og se, hvordan nogle snitflader eventuelt ændres.

Fra 43 til 10

I det sydligste Jylland vil de kun vente et par måneder endnu.
Til januar tager JydskeVestkysten – landsdelens store avis, som også er i familie med ugeaviser i hele landsdelen – den store beslutning:
– Vi skal revurdere hele udgave-strukturen, siger Mette Bock, adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør.
– Vi har syv forskellige udgaver, som laves af 13 lokale redaktioner. Men fra at dække, hvad der sker i 43 kommuner skal vi fremover dække 10-12 kommuner. Det kommer til at frigøre nogle journalistiske ressourcer hos os.

Nye grænser skærer avisen over

Flere af storkommunerne kommer til at gå helt skævt af de lokale JydskeVestkysten-versioner – og det går altså ikke, at man ikke kan læse om sin egen kommune i sin lokaludgave, påpeger Mette Bock.
I forvejen har JydskeVestkysten planlagt en større relancering i foråret 2005, bl.a. med skift fra fuldt avisformat til tabloid – eller kompaktformat, som det hedder i chefredaktionen i Esbjerg.
– Vi har ikke besluttet, præcist hvor vi lægger grænserne i de nye udgaver, eller hvornår vi skifter, også fordi der bliver et overgangsår for kommunernes fusion.

Kraftige nordjyske skub

I landets top sidder Nordjyske Medier tungt på markedet. Ikke bare med flagskibet Nordjyske Stiftstidende og gratisdagbladet 20minutter, men også med radio, tv, web, ugeaviser og telefonbøge r.
Her har kommunalreformen skubbet kraftigt til en udvikling mod færre, langt større redaktioner.
I foråret forsvandt det faste spaltemål pr. lokalredaktion.
Pr. 1. november rykkede Nordjyske sine redaktioner i Sindal og Hirtshals sammen med folkene i Hjørring til en større og efter planen slagkraftigere redaktion. Dronninglund og Sæby skal tilsvarende samles. Og måske forsvinder også de faste overskrifter for hvert lokalområde.
– Traditionelt har redaktionerne levet på baggrund af kommunegrænserne. Ulempen er, at de meget små redaktioner har lav fleksibilitet. Kommunalreformen giver os mulighed for større enheder, siger chefredaktør Ulrik Haagerup.
– De kommunale streger tegnes jo også efter, hvilken vej folk vender. Og større redaktioner giver mulighed for fagligt miljø og større kompetencer, ligesom større kommuner gør.

– Traditionelt har redaktionerne levet på baggrund af kommunegrænserne. Ulempen er, at de meget små redaktioner har lav fleksibilitet. Kommunalreformen giver os mulighed for større enheder, siger chefredaktør Ulrik Haagerup, Nordjyske.




Gyldne tider for hurtige reklamebureauer

Politikerne vil markedsføres. Nye storkommuner kræver branding. Kæmpeamterne skal brandes.

I Vejle, hos et mindre reklamebureau, taler de allerede detaljer med en af landets nye storkommuner. Detaljer om, hvilken historie der skal fortælles. Og detaljer om, hvordan den historie skal fortælles, såvel internt som eksternt.
Niels Henrik Duevang, kreativ chef i reklamebureauet Aakjærs, vil i sagens natur ikke røbe detaljerne; kommunefusionen er jo ikke 100 procent på plads, aftalen er heller ikke, så kundens navn er stadig en hemmelighed.
– De bureauer, der arbejder i denne branche med offentlig kommunikation, er klar over, at det er lige nu, vi skal være der. Der skal skabes nye identiteter, nye tilhørsforhold for borgere og virksomheder, siger Niels Henrik Duevang.
– Der bliv er et behov for at blive rystet sammen og få fortalt historien om, hvad det nye består af. I kommunerne er de godt opmærksomme på, at det kræver intern og ekstern markedsføring.
– De vil bruge anledningen til at stive rygraden af, og til at tiltrække virksomheder og borgere.
Duevang påpeger, at den mest reelle livsstilsmarkedsføring netop gælder bosætning og uddannelse:
– Det handler jo om at være attraktive for virksomheder, borgere, uddannelsessteder og så videre.

Lokalpatriotisme på retur

Aakjærs er et af de bureauer, for hvem det er lykkedes at levere uden for sit lokalområde. Men flere gange på en måde, så når den nye løsning med visuel ændring og ny identitet var på plads, blev løsningen effektueret af lokale bureauer og underleverandører.
– Det er lidt vanskeligt at bryde lokalpatriotismen. Men større kommuner og regioner vil ikke have samme forudfattethed. De bliver mere fri af tidligere bindinger, siger Duevang.
Alligevel er han da glad for, at den nye store syddanske region får sit hovedsæde i Vejle. Allerede nu er Aakjærs ved at stable en webløsning på benene for det nye Syddanmark – en webløsning, der skal følge vejen mod fusionen i 2007.
At kommunerne slipper lokalpatriotismen hænger ikke blot sammen med størrelsen, men også med professionaliseringen.
– De større kommuner får kræfter til at lave deres egen kommunikationsstrategi, de vil have økonomisk råderum til at ansætte informationsmedarbejdere, fremhæver Roger Buch, kommunalforsker og lektor ved Danmarks Journalisthøjskole.

Fra 271 til 100

Målt på de store linjer er det en enorm opgave, der venter, når borgerne, medarbejderne og virksomhederne skal have at vide, hvad alt det nye handler om. Vi taler om en opgave i milliardklassen – branding, markedsføring, kommunikation. Alene fusionen af kommunernes 271 forskellige brevpapirlogoer, 271 rådhustelefonnumre og 271 web-adresser skal samles til 100 af hver slags.
Nordjyske Medier i Aalborg har købt sig til i alt 15 ugeaviser, delvist for at få del i den opgave. Ikke fordi ugeaviserne skal løfte den, men fordi de er væsentlige i at skabe det “community”, som er afgørende for, om storkommunerne kan flytte noget, påpeger salgsdirektør Jens Bundgaard Poulsen.

Får råd til nye medier

– Ugeaviser og nettet har synergi. Vi skal have kommunerne med til at lave de communities, hvor der også er borger-til-borger-kommunikation. Og det får kommunerne flere kræfter til, når de bliver større, siger salgsdirektøren for Nordjyske Medier.
Storkommunerne får styrken til at vælge medier til og fra i højere grad, end de mindre kommuner har kunnet.
– Storkommunerne kan være anledning til, at der simpelthen opstår helt nye medier, påpeger Jens Bundgaard Poulsen.
Han støttes af kommunalforskeren Roger Buch, lektor ved Danmarks Journalisthøjskole:
– Kommunerne får også brug for selvskabte medier, der kan være identitetsskabende for de nye kommuner. De skal skabe et nyt fællesskab, fortælle borgerne hvad den nye kommune er for en størrelse, siger Roger Buch.
De nye medier, kan f.eks. være husstandsomdelte aviser, som tilfældet er i Haderslev, hvor kommunen har lavet sin egen – allerede dengang før “kommunesammenlægning ” blev et slangord.

– Ugeaviserne er væsentlige for at skabe det “community”, som er afgørende for, om storkommunerne kan flytte noget, påpeger salgsdirektør Jens Bundgaard Poulsen, Nordjyske Medier.

box

Kjerteminde Avis – lærdom fra fortid og fremtid

Kjerteminde Avis – landets mindste dagblad – viser vejen fra sidste kommunalreform og gennem den kommende.
“Kerteminde var i 1966 blevet storkommune ved frivillig sammenlægning”, skrev Svend Novrup i sin kronik i Politiken for en måned siden. Novrup er journalist og forfatter og har netop skrevet “Kjerteminde Avis 1879-2004 – en by og dens avis” i anledning af 125 års-jubilæet.
Sognenes fusion til kommun e dengang gav “naturlige forudsætninger for abonnent-fremgang, da alle i de tidligere sogne skulle lære politikerne fra hele området at kende.”
Oplaget faldt dog i nogle år derefter – af andre redaktionelle grunde. Ny teknik, ny trykpresse og ugeavisen gav dog løbende nye indtægtsmuligheder.
Men dagbladet læses fortsat af “93 procent af Kertemindes befolkning, og hvert eksemplar af avisen har 5-7 læsere; en dansk rekord, Wind-Hansen (chefredaktør, red.) er både stolt og ked af – han vil hellere sælge avis til alle læsere!
Med en ny storkommune på vej har Kjerteminde Avis lavet en særlig redaktion for Munkebo …, og siden kan Langeskov komme til. Desuden har avisen fået en hjemmeside, der ikke kun gør nyhederne, men også de mange anmeldelser af teater, opera m.m. mulige at læse over hele landet.”
asj





DR-regioner ændres – måske

2,5 millioner lytteres radiokanal påvirkes af de nye amtsgrænser. Lytterne værdsætter det lokale, men der er er ikke truffet beslutninger om P4s fremtid.
Der var plane r om 15 regionale DR-radioer – dengang i 1970’erne, da regionalradioerne for alvor slog igennem. En for hvert amt, og så Københavns Radio.
Det blev kun til ni – mundfulden var for stor.
– Men med P4 rammer DR lytterne, hvor de er, påpeger DRs radiodirektør Leif Lønsmann.
Og det skal vi blive ved med, uanset hvordan landet inddeles i kommuner og amter fremover, siger han.
Nu reduceres amterne så til fem regioner.
Den reform påvirker DRs regionalradioer. Det er hævet over tvivl. Men DR har ikke truffet beslutninger endnu, og Lønsmann ønsker ikke at kommentere, i hvilken retning hans egen kompasnål peger.

Ude af trit

I dag dækker nogle af de ni regionalradioer over flere amter. Det gælder Radio Syd i Aabenraa, Radio Midt & Vest i Holstebro, Regionalen i Næstved – og så Københavns Radio, der dækker et udvidet hovedstadsområde fra Roskilde og Køge i vest og syd og hele Nordsjælland med.
Med den nye regionsstruktur kommer nogle af regionalradioerne ud af trit med den administrative inddeling af Danmark.

Tre mulige veje

Ifølge radiodirektøren kan det måske senere give anledning til overvejelser om strukturen.
Overvejelserne kan pege tre veje:
* Enten kan man følge den nye administrative struktur gennem færre større enheder.
* Eller man kan modgå den med flere mindre, kulturelt definerede enheder.
* Endelig kan det være, at den nuværende inddeling fungerer bedst.
– Man skal jo være forsigtig med at ændre på en succes, siger Lønsmann.
Og antyder, at jo længere der bliver til det administrative center, jo større behov kan der tænkes at være for en radiokanal, der oplyser om det lokalområde, man bor i, og som kan støtte og udvikle den enkeltes forståelse af og samspil med lokalsamfundet.

Lytterne vil det lokale

DR er i løbende dialog med lytterne om deres præferencer og ønsker – også gennem Gallups lyttermålinger og i mere dybdegående fokusgruppe-interviews. Herfra er den entydige melding, at P4-lytterne sætter pris på det lokale aspekt af udsendelserne.
– Vi ved, at de lokale kulturelle fælless kaber er vigtigere end de administrative grænser. Men det er for tidligt at sige, hvad den nye regionsstruktur får af betydning for vores måde at lave radio på, siger DRs radiodirektør.

Box
DRs P4 har 2,5 mio. lyttere til sit mix af regional og landsdækkende radio – og er dermed landets største radiokanal. Af DRs ni regionalradioer står Bornholms Radio stærkest, mens de jyske stationer har mest konkurrence.


BOX

Lige så alvorlig for medierne som for kommunerne

– Kommunalreformen er på mange måder en lige så stor udfordring for medierne som for amter og kommuner – men også en chance, siger Roger Buch. Han er kommunalforsker og lektor i samfundsfag ved Danmarks Journalisthøjskole.
Han fremhæver fire vigtige funktioner, som de lokale medier – dagbladene, ugeaviserne, lokalradioerne, DRs regionalradioer, TV 2s og TvDanmarks regionale – spiller for demokrati et lokalt:
* Bringe viden og information til borgerne og alle politiske aktører.
* Skabe en fælles offentlighed med en politisk dagsorden.
* Være vagthund og kritisk modmagt til politikere og embedsmænd.
* Skabe fællesskabsfølelse og lokal/regional identitet.
– Generelt får de store kommuner bedre dækning og journalistik, og dette kunne vække forhåbninger til reformen og større amter/kommuner, siger Roger Buch.
– Disse forhåbninger kan dog let briste. For hvis de 300 distriktsblade eller lokalradioer skal give kvalitativ og kvantitativ bedre dækning af fremtidens 100 kommuner, vil det kunne skabe koncentration til færre medier.
– Og hvad med de tre sæt af otte-ni regionale radio-/TV-stationer samt de regionale aviser, som nu blot har 100 kommuner? Vil de journalistiske ressourcer få lov til at være de samme, eller vil de blive sparet i en økonomisk trængt mediebranche? Kan man lave fælles journalistik fra Århus til Ringkøbing, fra Odense til Esbjerg eller blot til Vejle? Kan medierne både give viden, en fælle s offentlighed, en kritisk modmagt og fællesskabsfølelse i de nye store enheder?
asj



TV 2-regioner: Det kan aftales

Business as usual – næsten.
Kommunalreformen kommer, javist. Men andre ting er vigtigere, og blot på grund af de nye kommune- og amtsgrænser kommer der ikke nogen ændring i sendestrukturen for TV 2s regioner. Og slet ikke foreløbig, mens alle afventer endelige politiske beslutninger og ændringer.
– Flere af stationerne får nogle fælles interesser, fordi de kommer til at dække en del af en større region, siger direktør Peter Kramer, TV 2/Østjylland.
– Her på TV 2/Østjylland skal vi til at rapportere om, hvad der sker i den nye midtjyske region sammen med TV 2/Midt-Vest. Der har vi nogle fælles interesser. Og det vil vi aftale os ud af og løse, siger han.
– Før definerede vi vores lokalområde som Århus Amt. Fremover defineres området som de kommuner, der tidligere var i Århus Amt, siger Peter Kramer.
– Med regionalt TV er det typisk sådan, at man ser, hvad man kan se. Og i udkanterne er det afhængigt af antenneforholdene, hvilken vej tv-seningen vender.
Asj