Under kommunalvalget i sidste uge nåede antallet af besøg på de største danske internetsider et rekordantal med over 42 millioner besøg.
DIX-opgørelsen for sidste uge målte antal besøg til index 416, hvilket vil sige, at over 42 millioner besøgte en site for at få et overblik i forbindelse med kommunalvalget i sidste uge. Sidste gang, der var rekorduge, var i uge 6 i år, hvor der var folketingsvalg og snestorm i Danmark.
– Hver gang der er valg, oplever vi meget stor trafik på nettet. Det viser Internettets demokratiske styrke. At politiske budskaber og resultater kan gøres tilgængelige for alle, der er i nærheden af en computer – her og nu, siger Jon Lund, der er direktør i FDIM.
DIX-tallet bliver udregnet ved at opgøre, hvor mange brugere de 20 største sites i FDIM har og sætte tallet i forhold til uge 13, 2001, hvor målingerne startede. Det er Gallup, der opgør DIX-tallet. MSOL