Når en folkeskolelærer, pædagog eller hjemmesygeplejerske forlader sin stilling, har det lange udsigter, før en ny træder til. Landets kommuner har i stor stil trukket nødbremsen og indført et øjeblikkeligt stop for genbesættelser af ledige stillinger. Det viser en rundspørge, som Politiken Research har lavet. Af de 78 kommuner, der har svaret, fortæller hver tredje, at de har gennemført eller overvejer at gennemføre ansættelsesstop.
– Kommunerne forventer, at de hårde tider fortsætter næste år, lyder det fra kommunernes formand, Jan Trøjborg (S).
Og for nogle kommuner er det slet ikke er nok at bremse op. Flere steder i landet har byrådene været nødt til at gennemføre voldsomme fyringsrunder for at få styr på økonomien.
Politiken side 1.