Susanne Tøttenborg har modtaget Kellogg’s Kommunikationspris 2005 for sin evne til at formidle budskabet om sund kost til hele den danske befolkning ved bl.a. at samarbejde med forskellige partnere, så kommunikationen går op i en højere enhed.
Det er niende år i træk, at Kellogg’s Kommunikationspris overrækkes til en person,
der har ydet en særlig formidlingsindsats på mad- og ernæringsområdet. Kellogg’s Kommunikationspris er indstiftet for at hædre god ernæringsformidling og samtidig sætte mediernes behandling af danskernes kost og ernæring til debat.
Tidligere vindere af Kellogg’s Kommunikationspris er Poul Arndtzen (1997), Per Brændgaard Mikkelsen og Lars Sonne-Hansen (1998), Mette Thorn (1999), Katrine Klinken (2000), Grethe Andersen (2001), Lone Viggers (2002), Gitte Laub Hansen og Anne Marie Beck (2003) samt Martin Kreutzer (2004).