Der findes én knap ressource, som alle mennesker har tilfælles. Magt, status og penge kan ikke købe dig mere af den. Bill Gates og Madonna har lige så lidt af den som du og jeg. Den knappe ressource er tid.
Når tiden er knap, bliver kommunikationsindsatsen udfordret. I takt med at flere og flere kommunikerer mere og mere, vil færre have succes med det. Forbrugeren er simpelthen nødt til at sortere i mængden af budskaber, fordi han eller hun ikke har tid til at fæstne sig ved dem alle.
En gennemsnits europæer eksponeres for ca. 3.000 budskaber på en enkelt dag (alt inklusive) eller godt over en million på årsbasis. Det er ikke noget under, at de er svære at råbe op. Ironisk nok har reklamebranchen valgt at adressere dette problem med den værst tænkelige strategi. Hvis vi har svært ved at fange forbrugerens opmærksomhed, har vi haft en tendens til blot at råbe endnu højere, endnu oftere. Jo højere vi råber, des mere skruer forbrugerne ned for modtagelsen. Fra 1993 – 2003 steg antallet af reklameminutter i dansk tv med 1000%. I den samme periode faldt den gennemsnitlige seerandel fra 4,2 % til 0,8%.
Seth Godin, MBA i marketing fra Stanford, har stået fadder til permission begrebet. Han kalder massemarkedsføring for Interruption Marketing. Der er næppe nogen, der læser Berlingske Nyhedsmagasin for annoncernes skyld. Der er næppe nogen, der spændt venter på reklamebreaket midt i en god film. Vi venter ikke på bussen, fordi man er spændt på hvilken reklame, der udsmykker siden. Massekommunikation, som vi kender det, er Interruption Marketing.
Jeg vil gerne udfordre læserne og Seth Godin. Jeg mener, at AL kommunikation og markedsføring er Interruption Marketing. Ligegyldigt hvad vi kommunikerer, og ligegyldigt hvilken platform vi vælger, så ønsker vi dybest set, at forbrugeren skal afsætte tid til at afkode budskaberne, forstå dem og reagere på dem.

Forbrugernes empowerment

Når tiden er en knap ressou rce, skal der mere og andet til end blot evnen til at råbe højt. Den der ikke fatter det, risikerer at blive straffet. Forbrugerne har fået magt som aldrig før. Og de er ikke bange for at bruge den.
For mange år siden talte vi om ”Den Politiske Forbruger”, hvis eneste våben var pengepungen. Det var forbrugeren, der reagerede prompte, når virksomheden ikke opførte sig ordentligt. Tænk bare på Brent Spar skandalen, der har kostet Shell et trecifret millionbeløb på imagekontoen, MacDonald´s, der postulerede, at maden var sund, hvilket fik en amerikaner til at spise MacDonald fra morgen til aften i 30 dage og lave en dokumentarfilm om det. Han var døden nær på grund af fejlernæring. Rigtig mange så filmen, og endnu flere hørte historien. Nike og børnearbejderne. Eksemplerne er mange.
I dag taler man i USA om forbrugernes ”Empowerment”. Teknologien har givet forbrugerne endnu større magt. Utilfredse forbrugere kan på splitsekunder sprede det kedelige budskab til 1000´er; ja i princippet til millioner af andre o g skabe en massiv opinion.
Forbrugeren har masser af alternativer, hvis du enten ikke opfører dig ordentligt eller ikke lever op til deres krav og ønsker. De forlanger i stigende grad personlige løsninger. Ikke bare i produktet – design dine egne sko osv. – men også i kommunikationen. De kan og vil selv bestemme hvor, hvornår, hvordan og med hvem de vil interagere.
Hvad gør man så? Én af tidens trends er at lade forbrugeren tage del i din markedsføring. For at nå dertil skal du være indstillet på at kommunikere i øjenhøjde med dine kunder. Du skal stille din kommunikation til rådighed, frem for at trække den ned over ørene på sagesløse forbipasserende. Du skal søge at skabe et univers, der er relevant for dine kunder og emner – du skal involvere. Hvis du formår at gøre det, vil du opleve, at det bliver lettere at skabe og bevare gode relationer – og gode relationer er som bekendt vejen mod loyale kunder. Og dem vil vi jo alle gerne have flere af.