Om kort tid skal Årets KomPris uddeles, og fire kampagner er nu udpeget til at gå videre til finalen.

Det drejer sig om:                 

– Red Barnet – Hver time tæller – Landsindsamling 2014

– KL, Danske Regioner, Økonomi- og Indenrigsministeriet – Tænk dig om før du IKKE stemmer – Landsdækkende kampagne ved kommunal- og regionsvalget 2014 

– Rådet for Sikker Trafik – Kør bil, når du kører bil

– Microsoft – Lumia Detective

Sidste år løb Kirkens Korshær i Aarhus med KomPrisen med projekt ”Nærhed, Varme og Omsorg”, der skaffede organisationen 15 mio. kroner til velgørende formål.

Formålet med KomPrisen, som er blevet uddelt siden 2000, er at skabe opmærksomhed og fokus om den professionelle kommunikation samt sætte standarder for branchen.

Kommunikationsprojekterne bliver bedømt på, om de på overbevisende måde lever op til DKF’s 5 kriterier for professionel kommunikation. Nemlig om den er målstyret, ledelsesinvolverende, modtagerorienteret, flerstrenget og integreret samt gevinstorienteret.

Vinderen kåres af publikum og af dommerkomitéen på KomDag’14 den 18. november hos DI – Industriens Hus.

Dommerkomitéen består i år af:

– Lars Thøger Christensen, professor, CBS

– Søren Espersen, Kommunikations- og HR-direktør, SamPension

– Marion Hannerup, Kommunikationsdirektør, DI

– Mikkel Jespersen, Partner, 1508                                                

– Lotte Leth-Sørensen, Bibliotekschef, Tønder Kommune

– Mads Impgaard-Madsen, Head of Corporate Positioning, Novozymes

– Astrid Haug, formand for Dansk Kommunikationsforening.