Da IEG Sponsorship Conference sluttede onsdag, lykkedes det at opsummere konferencens 10 mest centrale temaer og tendenser samlet blandt konferencens mere end 100 indlæg og præsentationer.
Her er et koncentrat på indholdet.
Sociale medier og sponsorater er endelig blevet gift. De rigtige sponsorater interesserer målgruppen, hvilket giver målgruppen noget at tale om – og derfor kommer de sociale medier for alvor i spil.
ROI-måling af sponsorater kommer for alvor til at spille en væsentlig rolle. Sponsorater kommer til at indgå i forretningsstrategier, og derfor prioriteres effektmåling langt mere end tidligere.
Partnerskaber kommer til at spille en vigtigere rolle for virksomhederne. Vi kommer til at se en udvikling fra sponsorplatform til forretningsplatform (Business, not marketing). Flere kanaler kommer i spil og netværket udvides både med hensyn til B2C og B2B, hvilket driver og udvikler virksomhedens forretningsområder ekstern og internt.
Salgsmål knyttes til sponsorater. Det stiller krav til rettighederne i aftalen og til sponsors evne til at udvikle relevante produkter til målgruppen. Et fænomen man kalder Supplier Integration.
Kravet til fleksibilitet skal øges hos sponsorudbyder, da sponsorer kræver skræddersyede løsninger, der er tilpasset deres forretningsmålsætninger.
Nye partnerskabstyper. For eksempel kan en by eller kommune indgå et samarbejde med et kulturelt brand og på den måde selv opnå en kulturel position eller status.
Vi går fra at tænke i målgrupper til at tænke i mennesker. Vi skal træde ind i deres miljø, deres liv og passion og så videre. De bedste løsninger er dem, hvor forbrugerne føler, de har magten.
Der tales om aktive forbrugere, da ingen længere er passive. Med andre ord skal sponsorater aktiveres, og derfor kommer vi til at se, at investeringen i aktivering bliver 2-3 gange større end selve sponsorat-beløbet.
CSR drives af målgruppen. Med den rigtige tilgang til CSR kan et langt dybere engagement i målgruppen skabes. Velgørenhed er in, og motiveres målgruppen, er den klar til at yde en ekstra indsats ved for eksempel at arbejde gratis for en god sag mod at få en oplevelse ud over det sædvanlige.
Stop brandvandalisme – gør det mere simpelt og drop al logomudderet. Tænk kreativt og nyt og inddrag målgruppen.
Du kan læse mere om IEG-konferencen
her.
Og du kan følge tendenserne på MEC Access’ blog
her.