Womans konkurrent på udgivelser af dameblade er udover månedsmagasinet IN specielt Eurowoman, der for godt to måneder siden blev overtaget af Egmont Magasiner. Efter overtagelsen har Eurowoman gennemgået en kraftig opdatering. Bl.a. har bladet fået nyt layout og logo, men også på indholdssiden har bladet fået mere fokus på mode, skønhed og underholdende stof. Intentionen er at kommunikere til en bredere målgruppe.
– Vi henvender os primært til kvinder mellem 19-40 år, men med hovedvægten på dem under 30, siger, siger Christian Reib marketingchef for Eurowoman. Han mener dog mere, at man kan tale om en livsstil end alders segmentering for bladet.
– Men jeg vil hellere sige, at vi går efter de kvinder, som ønsker kvalitet, international mode og en direkte skrivestil. En 25-årig pige kan have mere til fælles med en 40-årig end med en jævnaldrende, siger han.
Eurowoman ligger på et oplag på omkring 15.000 ifølge de officielle tal. Bladet forventer dog at nå op over 20.000, og det hænger bl.a. sammen med, at bladet efter Egmont’s overtagelse har opnået en stærkere distribution med næsten 4000 detailbutikker.