Trods ophævelsen af monopolet på det danske spilmarked i januar 2012 har Danske Spil vokset sig federe og mere dominerende end nogensinde før, og det får private udbydere til endnu en gang at søge indgriben fra EU. Det skriver Børsen.
Alt i alt sidder koncernen i dag på ca. 60 pct. af det liberaliserede spilmarked, og det vækker stor tilfredshed hos Danske Spil, men hos konkurrenterne, der betaler for en licens på det nye marked, raser man over udviklingen mod et “liberaliseret monopol.”
Morten Rønde, direktør i Danish Online Gambling Association (DOGA) siger blandt andet til Børsen, at det er ”et stærkt konkurrencemæssigt problem” at Danske Spil bl.a. har lov til at overføre sin gamle database på flere hundrede tusinde kunder til markedsføringen af de nye licensomfattede spil.
Resultaterne fra Danmark har vakt opmærksomhed hele vejen til Bruxelles, hvor den europæiske organisation for online-spiludbydere EGBA er begyndt at køre lobbykanonerne i stilling og blandt andet vil undersøge, hvilke juridiske skridt der om nødvendig kan tages for at få skabe bedre vilkår for de private udbydere på det danske spilmarked.
Børsen