Konkursadvokater skal give politiet besked, hvis de mener, der er foregået kriminalitet i den krakkede virksomhed, de behandler.
Men selv om advokaterne i stor stil indrapporterer deres begrundede mistanker, sker det alt for sjældent, at politiet efterforsker sagerne.
Det skriver Politiken.
I op mod halvdelen af sagerne får advokaterne end ikke en tilbagemelding fra politiet. Og når det endelig sker, at sagerne bliver taget op, er de ofte så lang tid undervejs, at det svækker mulighederne for at få de kriminelle stillet til ansvar.
Sådan lyder kritikken fra landets konkursadvokater, der nu forsøger at råbe politikerne op: Det er for let at skjule økonomisk kriminalitet og andre ulovligheder i et rygende konkursbo.
/ritzau/