Når Det Konservative Folkeparti har ambitionen om at være førende på nettet, rejser det naturligvis spørgsmålet: “Førende på hvad?” Projektleder for konservative.dk Alexander Tolstrup siger:
– Det handler ikke altid om at være først, men altid om at være bedst. Vi sætter brugeren og ikke partitoppen i centrum. Brugerne skal føle sig som en del af sitet, de skal inddrages, så de føler sig både set og hørt.
Det sker gennem communities, wikis og muligheder for at evaluere og udvikle sitet. Nøgleordene er “videndeling” og “samarbejde.” Med lidt andre ord hævder Alexander Tolstrup, at konservative.dk ender som “medlemmernes eget web 2.0 univers.”
De konservatives “gamle site” vandt i øvrigt Creative Circle Award 2008 (bronze), og det var 1508, der eksekverede kommunikationen.
cwl