Lene Espersen, Naser Khader og Brian Mikkelsen hånes fra alle sider for deres forsøg på at trumfe et burka-forbud igennem. Og især for den ydmygende måde, forslaget blev trukket tilbage igen. Den første træffer fik de konservative, da Justitsministeriets embedsmænd mente, at forslaget sandsynligvis stred mod den europæiske menneskeretskonvention og den danske grundlov. Brian Mikkelsen er som bekendt justitsminister.
Men også fra regeringens støttepart er kritikken nådesløs: ”De Konservative har gjort værdikampen en bjørnetjeneste. Det har været et så latterligt og besynderligt forløb, at de burde skamme sig over, hvordan de har håndteret denne sag,” siger Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.
Naser Khader fortæller, at han ikke kunne drømme om at gennemføre noget, der strider mod Grundloven, men han fastholder, at burkaer burde forbydes i det offentlige rum.
Børsen side 24.