KLUMME: Når regeringens fremtidsplan for Danmark er, at væksten kommer tilbage om tre år og alt igen vil blive som før 2008, skal vi ikke klandre regeringen for dens manglende evne til at beskrive fremtiden anderledes end som en gentagelse af fortiden.

Men vi skal på den anden side heller ikke tro på, at regeringen og dens økonomer har ret. Den 7. februar 2009 fortalte de selvsamme økonomer, at krisen kun ville vare tre år. Og hvad så, hvis vi kom ud af krisen og alt blev som før? Så ville vi stadig ikke have løst problemerne med forurening og ressourcemangel.

Så hvad kan vi gøre ved det?

For mig at se, er der tre muligheder:

Den ene er ”Den Hårde Nedskæring”, hvor vi indser, at lineær vækst hverken er ønskelig eller mulig. I den fremskrivning prøver vi at stoppe forureningen – og bevæger os dermed baglæns til en levestandard fra før industrialiseringen. Det kan virke smukt på en økologisk gård i Nordsjælland. Og mange af os vil sikkert klare os fint uden ny teknologi. Men det bliver svært at retfærdiggøre i forhold til fattigdomsbekæmpelse og sult i andre dele af verden.

Den anden mulighed er, at vi kan vælge at tro på regeringen og økonomerne og vente tre år på, at den onde drøm går væk af sig selv.

Den tredje mulighed er, at vi kan arbejde og udvikle os ud af krisen. Kort sagt, bruge vores evner til at gøre verden bedre i stedet for det modsatte.

Lyder det naivt? Ikke hvis man vil tjene penge.

Hjerner som mus

På Singularity University i Silicon Valley forbereder man menneskeheden på accelererende teknologisk forandring. Universitetet blev oprettet af bl.a. Ray Kurzweil. Intet andet sted i verden kan halvtreds nobelprisvindere mødes med hinanden inden for tredive minutter. Så derfor mødes de for at redde verden.

Singularity University bekender sig til teknologiens eksponentielle vækst. I dag har en hjemmecomputer power som en mus’ hjerne, og for ikke så mange år siden kunne den konkurrere med et insekt i intellekt. Om ti år har den hjernekraft som et menneske og i 2050 har den styrke som alle menneskers hjerner tilsammen. Det vil gøre alle digitale drømme til virkelighed, men også generere data i så store mængder, at vi overgår fra at være menneskehed til informationsstrøm. 

Teknologiens eksponentielle vækst betyder, at universitetet ikke tror på nogen energikrise. Solenergisektoren er nemlig allerede på rette vej og dækker til fulde alt behov for energi om tretten år.

Der bliver heller ingen råstofkrise, for videnskaben vil inden for ganske få år opfinde et syntetisk materiale, som erstatter jordens råstoffer. Farvel til plastic og goddag til et materiale, som er genanvendeligt. Det putter vi i vores private 3D printer og laver det bord eller den skål, som vi har brug for. Og når vi ikke længere gider at kigge på disse ting, makulerer vi dem bare og downloader en ny kode, så vi kan printe os nye ting. Husk, det er ikke mig, der siger det. Det er halvtreds Nobelprisvindere i Silicon Valley – og de har allerede printet en cykel, man kan køre på.

Vi redder os selv

Men det er ikke kun videnskaben, der redder os. Vi gør det også selv. Forbrugerne drømmer ikke længere om bare at forbruge. Og det er måske den største forandring.

Før krisen konkurrerede vi i størrelsen på Webergril og fladskærme og brugte friværdien til at rejse til eksotiske destinationer. Men ingen blev lykkeligere af den grund, og derfor mistede vi alle sammen lysten til at forbruge samtidig med, at det ikke længere blev muligt på grund af krisen.

I dag har mange af os faktisk forholdsvis mange penge stående på vores konti, men de bliver ikke brugt på forbrug. Vi venter på noget andet – og bedre.

Verdens største PR virksomhed – Edelman – har de sidste tre år undersøgt, hvad det er, der er ved at ske med disse før så loyale forbrugere. De er begyndt at stille krav. Krav, som vokser år efter år. De vil have, at virksomhederne opfører sig ordentligt. De vil have at virksomhederne bliver transparente, så man kan se, hvad der foregår bag facaderne. De vil have, at virksomhederne hjælper med til at løse planetens problemer. De vil have, at de opfører sig ordentligt over for deres medarbejdere. Og allerøverst på ønskelisten står, at de vil have, at virksomhederne lytter til dem.

Det giver ikke længere prestige, at en skolelærer bruger en Louis Vuitton kuffert som skoletaske, hvilket ville være rimeligt sejt for 7 år siden. Nej, i dag træner skolelæreren til Ironman eller hjælper lokalområdet med at tiltrække flere indbyggere.

Knuste knogler

Verdens førende konsulentvirksomhed, McKinsey, har i rapporten ”Shaping The Future” fra 2011, sat fire scenarier for fremtidens virksomheder. I den mest positive af scenarierne går virksomhederne frivilligt i gang i samarbejde med NGO’ere og regeringer med at løse verdens problemer, så vi kan finde en langbanet måde at tjene penge og leve i balance.

I de næste tre scenarier strammer regeringerne på forskellige måder tommelskruerne på de gammeldags kapitalister, så knoglerne til sidst knuses.

Forbrugerne vil selvudvikling. De vil ”gøre” i stedet for at ”have”, og det eneste, de faktisk gerne vil have, er at virksomhederne holder op med at være gammeldags kapitalister og ødelægge kloden og i stedet finde en måde at fixe problemerne på. Ellers vil deres folkevalgte regeringer sørge for, at der lægges tommelskruer på de i forvejen forpinte virksomheder.

Det vil selvfølgelig betyde døden for en masse virksomheder, men det er ikke unaturligt, for langt de fleste virksomheder bliver ikke mere end omkring halvtreds år, før de dør. Dem, der overlever, er dem, der ser, hvor verden er på vej hen – og sætter sig i spidsen for det.

Blandt dem, der vil overleve, kan tælles de virksomheder, der begynder at udskifte værdikæden (fra olie og råvarer i den ene ende til røg og forbrugsgoder i den anden) med værdicirklen, hvor de ikke hærger, mens de producerer, og hvor de finder måder at genanvende deres affald på.

Ny slags reklame

Jim Stengel, forhenværende marketingdirektør for Procter & Gamble – og manden som ændrede Pampers fra at være dem, der laver bleer til i stedet at være dem, der hjælper mødre med et bedre liv – fik så stor succes, at han sagde sit job op.

Han har brugt 10 år på at finde ud af, hvad der gjorde verdens halvtreds mest succesfulde virksomheder succesfulde – med en fire gange så høj vækst som konkurrenterne!

Stengel fandt ud af, at disse virksomheder gør én eller flere ting ud af fem rigtige: De giver medbrugerne glæde og muligheder. De skaber værdifulde mødepunkter mellem medbrugerne. De skaber selvudvikling for medbrugerne. De giver medbrugerne styrke og selvtillid og de skaber en bedre verden.

Det er faktisk en ganske præcis opsummering af, hvad Edelman og McKinsey har fundet ud af. Medbrugerne ønsker konstruktiv kapitalisme. Medbrugerne ønsker, at virksomhederne giver dem et indholdsrigt liv, hjælper deres naboer og redder planeten. Med andre ord: Du kan ikke pakke din gamle kapitalistiske forretning ind i en reklamekampagne. Den gamle model virker ikke længere. Du skal gøre din virksomhed til en reklame i sig selv. Og så vil de gamle forbrugere annoncere den for dig som medbrugere.