Carlsberg har efter en pitch mellem tre internationale design-bureauer valgt danske Kontrapunkt, som global partner til en opdatering af Carlsberg mærket logo og mærkeidentitet.
Den danske designer Thorvald Bindesbøll (1846-1908) designede det nuværende Carlsberg logo for mere end 100 år siden, og Kontrapunkt bygger videre på Bindesbølls stolte designtradition – men selvfølgelig med et twist af det nye årtusind.
– Vi er stolte af, at Carlsberg har bedt os om at udvikle deres mest værdifulde mærke – Carlsberg, siger Bo Linnemann, kreativ direktør hos Kontrapunkt og fortsætter:
– For os på Kontrapunkt er det en milepæl, som bekræfter, at vores øgede internationale fokus har betydet, at Kontrapunkt er et naturligt valg for globale brands både i Danmark og i udlandet. MSOL