Sådan skal det lyde. Hårdt, bidende og forvrænget. Hele branchens mantra, messet til ukendelighed, så udtalevenligheden reduceres til en snerren. Sig “Kræ’etivt“, men kun hvis du mener det.
Og det gør vi jo. Kreativitet er det vi lever, ånder og tjener penge på. Det er sgu religion, brødre og søstre.
Så hvorfor fanden er vi så stjernehamrende forhippede på at ride det dyr til ukendelighed. Folk tuder foran hin ukrænkelige i beklagelse over, hvor forfærdeligt det har det – hvor uretfærdigt det er, når svenskere og nordmænd vinder priser og vi bare aldrig får noget.
Og gud fri mig vel, det er da også forfærdeligt. Det er mere end det. Det er decideret forkælet, at kreativiteten skulle være svaret på branchens nationale mindreværdskompleks. Dag ud og hele ugen skal vi høre grædekonerne hulke sig tværs igennem ligegyldigheder – som om man kan kede kreativiteten til live igen.
For er det kreativiteten, det er galt med? Hvad? Nej, for satan. Det er en flok branchepræster, der har sat sig for at redde hele landet fra indbildt uoriginalitet. “Vi dør! Kreativ fællesdød!“
Bullshit!

Kreativitet er ikke vejen, ordet eller livet. Det er en helt obligatorisk menneskelig egenskab, som med lidt VILJE, INTELLIGENS og TALENT kan afstedkomme kvalitetsreklame. Den ægte, altid uspolerede anprisning af gode ideer og gode produkter.
Hvad vi behøver er slet ikke mere kreativitet. Det er jo ikke kunstakademiet, det her. Vi er håndværkere med ret til at tænke anderledes. Vi er købmænd i fantasiens grænseland. Og hvis resultatet ikke sælger (budskabet, holdningen eller varen), så skyd ikke skylden på den stakkels kreativitet
Stop ordplageriet og se, hvad reklamen vitterlig har brug for. Folk med vilje, intelligens og talent til at ville den gode reklame. Så er det ikke et spørgsmål om, hvor vidt reklamen nu er mere eller mindre kreativ. Spørg: Er den god? Virker den? Holder den? Hmmm…?
Spørger du om forskellen, ja så er det en nuance. I virkeligheden er der en verden til forskel.