Det kun halvt år gamle fusions-bureau mellem Egeberg og Heimburger, La Familia, har foetaget en kraftig organisations-ændring, som har ført til en omfattende udskiftning på ledelses-pladserne. I går blev det kendt, at kreativ direktør Steen Holm forlader sin stilling. Nu ligger det klart, at den anden kreative direktør, Henry Rasmussen, også forlader bureauet. Han skal i stedet være kreativ direktør hos Scan-Ad i Århus. Den tredje kreative direktør, Thomas Bo Nielsen, forbliver i bureauet som del af den nye organisation, der består af seks selvkørende kreative teams uden overbygningen i form af kreative direktører. Samtidig har adm. dir. Morten Theil hentet Mads Freund fra Enterprise Brandhouse til bureauet som nyt medlem af ledelsesgruppen, der herudover består af Søren Stemann Beck. – Mads får ikke titel af kreativ direktør men skal mere bredt fungere som direktør og sammen med mig være bureauets ansigt udadtil. Søren Stemann Beck vil udover de kunder, han varetager, tage sig af interne forhold som administration og den slags ting, siger Morten Theil. fin