Krak melder om markant fremgang i trafikken på nettet – fra 6,2 mio. søgninger om måneden i 2004 til 9 mio. i marts i år – og den udvikling understreger, at firmaet er ved at være flyttet fra bogen over på nettet.
Den historie skal nu fortælles og derfor har Krak valgt at indlede samarbejde med et reklamebureau i skikkelse af Bates/Red Cell. Hidtil har firmaet håndteret markedsføring selv ved hjælp af sin egen marketing-afdeling og den grafiske afdeling.
– Men den opgave vi står over for er en strategisk repositionering, og derfor har vi valgt at søge ekstern hjælp. Vi skal have udviklet en grundliggende kommunikations platform, der er fremtidssikret og som kan fungere i forskellige medier efter hvilke opgaver, vi skal have løst, siger markedsdirektør Lars Runov
Han understreger, at Krak skal have større synlighed i markedet, men der foreligger ingen planer om store tv-kampagner.
– Vi vil gå mere målrettet til værks i medievalget over for både vores brugere og annoncører, siger Lars Runov. Han forventer at den nye markedsføring bliver synlig i august.
Udover traffik-tallene har Krak fået foretaget en Gallup-analyse over danskernes vaner, når de skal søge leverandører eller produkter, og denne analyse viser klart, at internettet nu er det foretrukne medie. 88 pct. bruger internettet, mens 62 pct. bruger telefonbøger, 33 pct. familie og venner mens 21 pct. bruger dagblade. fin

Læs videre - helt gratis!

For at kunne læse vores artikler beder vi dig om at tilmelde dig vores nyhedsbrev - så holder vi dig opdateret med de skarpeste indsigter og branchenyheder direkte i din indbakke. Helt gratis.

Indtast venligst fornavn.
Indtast venligst efternavn.
Indtast venligst korrekt e-mailadresse
Accepter venligst vores betingelser for at tilmelde dig