Nu skal det være definitivt slut med røg-reklamer, mener WHO.
Derfor har organisationen, ifølge norske Kreativt Forum, sendt en appel til alle regeringer i verden med opfordring til at udstede et totalforbud mod disse reklamer.
Målet er ifølge organisationen at beskytte især unge mennesker mod tobaks-afhængighed.
WHO mener, at tobaksproducenterne bruger stadig mere sofistikerede metoder for at få unge til at ryge og peger på, at kun fem procent af kloden er dækket af et generelt forbud mod røg-reklamer, -promotion og -sponsorater.
Dr. Douglas Bettcher, som er direktør for WHO’s ”Tobacco Free Initiative”, siger:
– Tobaksindustrien fortsætter med at udsprede sit dødelige produkt, som den primære smittebærer i tobaks-epidemien. Tobaksfirmaerne bruger ticifrede milliardbeløb på at markedsføre produkterne og især til unge mennesker i udviklingslandene. Det er ikke acceptabelt.
En undersøgelse, organisationen har fået foretaget, viser eksempelvis at antallet af kvinder og unge i puberteten, som ryger, er tredoblet inden for de seneste 10 år. I Rusland, ganske vist, men alligevel. Derimod er antallet af rygere i Canada på det laveste niveau i 40 år, og her er restriktionerne mange.
sit