Kan du brænde igennem – eller ”shine bright”, som det lyder på engelsk. Sådan lyder spørgsmålet i en ny kampagne for Coca-Cola-gruppens vitamin-drik Glacéau Vitaminwater, hvor unge håbefulde kreative opfordres til at smide deres ideer på bordet og få dem bedømt af en professionel.

Kampagnens overordnede tagline lyder: ”Create”, ”collaborate” og ”shine bright”.

Fremgangsmåden er simpel. Mener man at have et kreativt potentiale, skal man gå ind på kampagnens hjemmeside og finde frem til den kreative personlighed, som mener at kunne imponere. Herefter løser man en konkret udfordring, som skal postes via Twitter med hashtagget #shinebright.

Glacéau Vitaminwater er således gået sammen med seks personligheder inden for mad, ​​mode, musik design og fotografi, som skal få de unges ideer til at blomstre og dele deres hemmeligheder til at få ideer ud i livet.

Blandt de seks personligheder finder man endda et dansk islæt, Trine Kjær, som bl.a. står bag bloggen Trines Wardrobe.

Kampagnen kulminerer i midten af august, når de seks mentorer via Twitter offentliggør, hvem de vælger at arbejde sammen med.

Følg kampagnen på Twitter – og se film om eventen her.