SxSW2014: Find en kreativ. Sæt vedkommende i ledelsen af din virksomhed. Så er du bedst rustet til fremtiden.

Som kreativ er jeg er nok lidt subjektiv. Til gengæld mener jeg det.

Og det gjorde Chase Jarvis også på SxSW2014 i går, da han med sit indlæg: Creativity is the new Litteracy, forklarede, hvorfor kreativitet er nøglen til succes, når virksomheder skal udvikle produkter, kundeoplevelser, marketing og nye forretningsområder i fremtiden.

En undersøgelse fra USA viser nemlig, at det CEO’s vægter højest, når de leder efter nye kandidater, er ”creative skills”.

Det kan måske være lidt svært at forstå i Danmark, hvor kreative er blevet buret inde i afdelinger, og kun hidkaldes, når der skal laves en sjov reklamefilm eller en pæn tegning. Men evnen til at kunne tænke innovativt er det, der kan udvikle nye, og bedre forretningsområder.

Eller som Jarvis sagde fra scenen: ”Creativity is the solution that will solve all problems”.

På SxSW er beskeden klar.

Hvem kender forbrugerne?

Kreativitet er den x-factor der gør, at nye forretningsområder som Facebook, AirBnB, Netflix, Bonobo osv. bliver kæmpesucceser.

Fordi de tager udgangspunkt i forbrugerindsigter i stedet for kun at fokusere på virksomhedens behov. Lige præcis indsigter er det vigtigste værktøj, når virksomheder skal ramme deres kunder. Og indsigter er den kreatives spidskompetence.

Det er en kreativ og disruptive tilgang, der er skyld i nogle af Danmarks største forretningssucceser som Lego, Vestas, Skype og Novo Nordisk.

Og i dag har teknologi givet virksomheder mulighed for at optimere samt udvikle nye forretningsområder.

Uden at det behøver koste en formue. Men det kræver den rigtige tilgang, og den er kreativ.