Er chefen den sidste eller den første til at høre, hvis du har lavet noget anderledes? Hvis du fx om morgenen har haft en god badeoplevelse ved at løbe nøgen efter vandvognen, der spreder vand på vejene for at mindske støvet, og en kvinde har tilbudt, at du kan låne hendes shampoo. Eller hvis du fx i weekenden har leget ”animal control”, som vel er mest kendt fra tegneserier med billeder af en gittervogn samt mænd og kvinder med store net, som løber og indfanger diverse dyr. Sådan foregår det faktisk til Burning Man – det vil sige bortset fra, at dyrene er folk, som har klædt sig ud og opfører sig som katte, kænguruer og kæmpe aber. Og bortset fra, at gittervognen er udstyret med et kraftigt musikanlæg, der spiller ”house music”, mens dyrefangerne finder gode og kærlige folk, der vil tage sig af dyrene for resten af aftenen i det, der udvikler sig til en dansefest med gittervognen som scene. I ørkenen betyder det ikke så meget, om partneren er en kat, en kænguru eller kæmpe abe.
”Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.” Citatet er fra en jobannonce fra Københavns Kommune, men kunne have været fra mange firmaer. Det er fint, at organisationer ved ansættelser bestræber sig på at opnå alsidige medarbejdere, men organisationers styrke er ikke summen af de enkelte medarbejderes kompetencer og talent. Organisationer kan gøre de kreative idéforladte og få skæve idéer fra de firkantede. Det er derimod organisationskul turen, der afgør, om de kvalifikationer, organisationen har behov for, kommer frem og bliver til resultater. Må chefen – eller kollegaerne – ikke høre om det anderledes, hersker der en kultur af konformitet og ikke af kreativitet. Når medarbejdere ved kendte danske virksomheder foretrækker ikke at røbe, at turen gik til Burning Man, er diversitet i medarbejderskaren næppe nok til at turde tænke nyt og handle anderledes.

Duften af Burning Man

Rejsen til Black Rock City, den midlertidige ørkenby, som er stedet for Burning Man festivalen, går gennem et cowboy-landskab. Prærievognene er erstattet af firehjulstrækkerne, hvilket umiddelbart er den største forskel fra filmenes kendte billeder af rå rødlige bjerge, tørre marker og stille vandløb, som skaber oaser af træer, skygge og salooner med Stars and Stripes sløvt vejende fra verandaerne. Udtørringen af søerne nær Black Rock City er ikke fra denne sommer, men fra nogle årtier tilbage, og støvet tiltager jo tættere, man kommer på den såkaldte playa, hvor Black Rock City vokser frem. Playa er et kæmpe stort helt fladt goldt areal med det fineste vulkanske sand. Playa’en er omkranset af bjergtoppe og de daglige temperaturer ligger på over 30 grader og de natlige på under 10. Ørkensandet er fint som flormelis, og det lægger sig som en hinde over alt og giver Burning Man sin helt egen duft.
Burning Man er både en særlig lokalitet og en særlig stemning, men det er stemningen, der er afgørende for, om vi kan tale om et kreativitetsdomæne. Der er en stemning, hvor de involverede reflekterer over det, der er, og hvor man er åben, opmuntrende og inspirerende. Idéer vendes og videreudbygges, indtil brugbare forslag er opnået. Forslag, som vi afprøver og bringer tilbage til kreativitetens domæne, hvis det viser sig, at de ikke er gode nok.

Hold fast

I mange velfungerende organisationer sker det ofte og uden nogen formalisering. I praksis kan særlige lokaliteter hjælpe til med at demonstrere for deltagerne, at nu gælder normerne for handlingens domæne ikke. Nu gælder det ikke om at komme videre, men om at holde fast i processen, indtil de bedste forslag er fremme. Projektlokaler, konferencehoteller og efterhånden også de særlige labs er de kendte former for sådanne lokaliteter (fx det danske Økonomi- og Erhvervsministeriums Mind Lab, som har sin egen lokalitet og en stil, der er helt forskellig fra det øvrige ministerium, red.). Villigheden til at bruge specifikke kreativitetsteknikker til at fremme inspirationen og til at blive i udviklingsprocessen, er større, når det synligt er markeret, at man er væk fra handlingens domæne, hvilket for andre kreativitetsteknikker er det egentlige formål.
Hovedmantraet til Burning Man er: participate, don’t be a tourist. Alle tilskyndes til at bidrage, og det er en invitation til at tage et medansvar for, at Burning Man hvert år er enestående. Konceptet Burning Man adskiller sig fra andre mere traditionelle festivaler ved mere farverige og originale installationer, events og fester. Det adskiller sig også ved at have indretning er, kunst og ritualer, som åbner for refleksion og eksistentielle spørgsmål.
Men den afgørende forskel er, at arrangørerne alene står for det elementære: veje, lokummer og ild, mens deltagerne selv står for underhold og underholdning. Anerkendelse kommer fra, hvad du med din kreativitet kan tilbyde de andre. Du er bidragsyder og ikke tilskuer. Kutymen for ekstremitet i farver, størrelse og særhed stimulerer din kreativitet. Black Rock City er ikke bygget til en hverdag – det er en by og et rum, vi træder ud af igen. Fra kreativitetens domæne skal vi tilbage til handlingens domæne for at producere.

Hårdt arbejde

Det er hårdt at være i kreativitetens domæne. Tiden i kreativitetens domæne er uvant, utryg og usikker og kræver derfor udholdenhed. Det er uvant, fordi vi ikke kan bruge faste rutiner og vaner, og det er utrygt, fordi det skal skabe forandringer. Det er også usikkert, fordi vi ikke ved, om vi vil lykkes. Der er ikke noget at sige til, at mange gerne vil tilbage og arbejde i det traditionelle handlingsdomæne, hvilket man tit kan opleve i projektlokalet eller på seminarer.
I handlingens domæne kan vi typisk hurtigt se, hvad vi har udrettet, og det passer til vores protestantiske arbejdsetik. Leger vi i kreativitetens domæne kan det yderligere give indtryk af, at vi ikke er seriøse, hvilket er en misforståelse af, hvad seriøsitet versus alvor er. Det er svært at nå frem til gode nye idéer, men det kræver ikke en stemning af alvor, faktisk tværtimod. I alle organisationer er der personer, som foruden lederne, er mere kulturbærende end andre, og de personer – måske er det dig? – bærer et særligt ansvar for eksistensen af kreative domæner.
Hippie-bevægelsen, der i sit oprør mod industrilogikken kan siges totalt at have overgivet sig til kreativitetens domæne, glemte dermed handlingens domæne, som er nødvendig for alle organisationer og ethvert samfund. Burning Man handler om ”immediate experience” og vil alene påvirke ved den oplevelse, deltagerne giver hinanden. Det er absurd, hvis nogle vedblivende vil forbinde kreativitetens domæne med en uddød bevægelse.
Det meste kreative arbejde sker i hvid kittel eller blå skjorte. Dér hvor produktionen sker, og ikke i særlige lokaliteter eller på aftalte tidspunkter, men i en umiddelbar veksling mellem produktion og udvikling. Dvs. vi producerer, og i sunde organisationer med en udviklingsorienteret kultur stopper vi på passende tidspunkter op, stiller spørgsmål og kommer med nyt. Andre gange har vi behov for i højere grad at formalisere og synliggøre, at målet for vores arbejde er nyudvikling.
Farverigt tøj gør ikke i sig selv en person mere kreativ, men i vores samarbejde i organisationer kan vi bruge afvigelser til at synliggøre og tilfredsstille behovet for andre normer end dem fra handlingens domæne. Normer som fremelsker leg og kreativitet. I en verden i forandring har vi ikke råd til bare at arbejde, vi må også lære at lege.

BOKSBurning Man er en årlig tilbagevendende begivenhed, der finder sted i Nevadas ørken. 35.000 mennesker bygger en midlertidig by: En by som omtales for sex, stoffer og sand, men hvis sjæl er kreativitet og tilstedeværelse i nuet. Reglerne er få: ”radical self-expression” og ”self-reliance”. Man kan ikke købe noget, og man må ikke sælge noget. Til gengæld eksisterer der en gave-økonomi. Man stiller sine ydelser frit til rådighed, hvad enten det er ens kreativitet, originalitet eller alkohol.

Burning Man startede i 1986 på en strand i San Francisco men blev hurtigt for stort og flyttede til ørkenen. Navnet kommer fra afbrændingen af ”The Man”, der i størrelse startede som en dansk Skt. Hans heks, men som i dag er 25 meter høj, bevægelig og beklædt med neonlys. Afbrændingen synes umiddelbart at give Burning Man et kultisk skær, men hovedpersonen bag Burning Man fastholder, at Burning Man handler om ”immediate experience, not mystical musings”.
Kunne du tænke dig at deltage i Burning Man 2006 sammen med Instituttet for Fremtidsforskning? Interesserede kan henvende sig til Frank Høgholm på e-mail fhp@cifs.dk eller på telefon +45 4081 1777. Han deltog i Burning Man i 2004 og 2005 og holder foredrag om innovations- og forandringsprocesser med Burning Man som den visuelle illustration. Læs også artiklen Burning Man – den levende manifestation af Creative Man, fremtidens samfundslogik på www.iff.dk/artikler og mere om Burning Man på www.burningman.com

BOKS 2En fjollet hat er forstyrrende i handlingens domæne, men virkningsfuld i kreativitetens domæne. Den er et tegn på, at det ikke er normerne fra handlingens domæne, der gælder i situationen, og vi har behov for den synlighed. Vi har brug for den, fordi de formelt veletablerede normer stammer fra industrilogikken, hvor handlingens domæne totalt dominerer. I organisationer – virksomheder, offentlige myndigheder, frivillige foreninger etc. – har vi behov for at kunne springe mere frit frem og tilbage mellem de to verdener.
Handlingens domæne er afgørende for, at vi får produceret, komme r videre og får løst alle de faste og tilbagevende opgaver med færrest mulige ressourcer. Opgaver skal ikke hele tiden revurderes og nyudvikles. Men ingen organisationer kan overleve uden at revurdere og nyudvikle sine produkter, hvad enten det er fysiske varer eller service. Når vi skal være innovative, har vi brug for en organisationskultur, der tillader, at vi træder ud af handlingens domæne og ind i kreativitetens domæne.

Lampehatten, eks. på kreativitetens – og handlingens domæne

Kreative idé: I ørkens nattemørke er lys meget effektfuld. Så hvorfor ikke lave en lysende hat ud af en lampeskærm udstyret med batterilygter? Inspireret af fundet af en kasseret silkelampeskærm med blomstermotiv og af tegninger fra Poeten og Lillemor, hvor han danser under lampeskærmen, når han er fuld.
Innovation: Hvordan løser vi opgaven med at få skærmen til at side behageligt fast på hovedet samtidigt med, at den kan modstå vind?
Både ideen og det innovative sker i kreativitetens domæne. Arbejdet kræver, at vi m odtagelig for inspiration, og at vi søger løsninger. Det er en proces, hvor vi får ideer frem og bygger videre på det bedste af hinandens ideer. Vigtigt er at fastholde åben modus, indtil vi har en idé og løsning, som er tilstrækkelig stærk. I kreativitetens domæne skal man ikke være for hurtig. Anderledes med færdiggørelsen i handlingens domæne af lampehatten. Det skal vi gøre så effektivt som muligt.