Det amerikanske Advertising Council arbejder på at samle et elite-hold bestående af 3-5 kreative, som på fuld eller deltid skal arbejde med at skabe, hvad der karakteriseres som “national war adds”. De emner, der nævnes, er dog knap så krigeriske. Det gælder f.eks. anti-diskrimination, mentalt helbred, forældre-reaktioner og tolerance.
Advertising Council blev oprindeligt skabt i kølvandet på angrebet på Pearl Harbor i 1941. I dette tilfælde vil man dog søge at anvende en model, der ligner det såkaldte “Tuesday Team” – en gruppe reklamefolk, der blev samlet for at promovere Ronald Reagans præsident-kampagne i 1984.
To personer er allerede spurgt, om de vil deltage: Phil Dusenberry, der er formand for BBDO i New York, og som desuden var med i “Tuesday Team”. Og Ron Berger, der er “ceo/chief creative officer of Messner Vetere Berger McNamee Schmetterer/Euro RSCG”. fin
Kilde: MediaWeek.com
Guldminer lancerer global milliard-kampagne
En gruppe guldminer er gået sammen om en global marketing-kampagne til ca. 1,6 mia. kr. om året, der skal fremme salget af guld-smykker og hæve priserne. Ifølge McKinsey & Company kan kampagnen medvirke til at løfte efterspørgslen med 13 pct., øge priserne med 40 USD pr. ounce fra sit nuværende niveau på under 300 USD samt øget salget med 12 mia. USD.
Kampagnen er begrundet i en forventning om et faldende salg i takt med at USA går ind i en recession, og den skal finansieres gennem et bidrag på 30 cents pr. produceret ounce. fin