Med en helt ny låneprofil under opsejling langer realkreditkæmpen Nykredit ud efter de andre spillere på realkreditområdet.
For mens Nykredit med egne ord fremtidssikrer dansk realkredit, bliver situationens alvor stadigvæk vendt og drejet hos de andre realkreditinstitutter. –Vi gør noget nu. Et: fordi branchen har et problem. To: fordi man som markedsleder er nødt til at træffe nogle beslutninger og sige, vi synes, det er en god ide, at markedet bevæger sig den vej, siger Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør i Nykredit, der også rummer Totalkredit.