Dørene lukkes bag dig i mørket. Gardinet trækkes til siden. Det er sommer på lærredet og man ser to glade studenter, en ung fyr og en ung kvinde, der løber hen af en græsplæne. Scenen er starten på en højborgerlig famlies storhed og fald fra midten af 50’erne frem til midt i 70’erne. Den film, der indtil videre har trukket det største lanceringsbudget for en danske film nogensinde, 10 pct. af filmens budget på ca. 28 mio. kr., nemlig 2.8 mio. kr.
Den 17. december går det løs. Filmen Familien Gregersen har p remiere, og med mindre man har boet i en jordhule eller har været udenlands det sidste års tid, så har man ikke kunnet undgå at lægge mærke til markedsføringen af filmen. Den har været massiv, især på print, siden 17. december 2003 – den dag da Ringenes Herre 3 havde premiere.
Man finder ikke et reklamebureau bag markedsføringen af Familien Gregersen. Producenten bag stor-filmen, Regner Grasten, mener nemlig ikke, at reklamebureauer er særligt gode til at markedsføre underholdnings- og oplevelsesbranchen. Han har selv udtænkt, hvordan filmen skal lanceres og hvor, og hans koncept bygger på, at ”Man skal ikke markedsføre mod folks behov, men mod folks vaner”. Ordene er ikke producentens egne, men han har i den grad taget dem til sig.
– Min ide med at markedsføre et år før filmen har premiere, kommer fra USA, hvor det bliver gjort i forbindelse med meget store filmlanceringer. Det er ikke blevet gjort før i Danmark, men det er også første gang, at der i Danmark bliver produceret en film på 3 timer og 30 minut ter. Den 17. december sidste år havde Ringenes Herre 3 premiere. Det har ikke noget med vores film at gøre, lige bortset fra, at vi ville overtage det tomrum, som hypet efter Ringenes Herre efterlod. Altså at markedsføre mod folks vaner, pointerer Regner Grasten.

Læsende målgruppe

Målgruppen for filmen Familien Gregersen er intellektuelle, der har læst Christian Kampmann’s bøger, som filmen bygger på. De er 35+ og firstmovers. De er lidt langsomme i optrækket, når det handler om at komme ind og se en film. De er højtlønnede men ser mest film, som de kan se til halv pris gennem Filmklub Danmark. Familien Gregersen er af flere årsager ikke med i Filmklub Danmark, hvilket har været endnu en årsag til, at man har måttet slå hårdt på tromme for filmen:
– Vi har skabt en event omkring filmen, der skal løfte målgruppen forbi den sædvanlige biografoplevelse og skabe forventning hos publikum, siger Regner Grasten, der også gerne vil stå ved, at man ved at råbe højt, kan være med til at kvæle opmærksomheden omk ring øvrige film, der har premiere i samme tidsrum. Filmklub Danmark har alene 3 film-premierer i samme tidsrum:
– Konkurrencen er hård og med en breakeven på lidt over 300.000 solgte biografbilletter skal der noget til. Vores målgruppe er ikke de store biografgængere, men de deltager derimod gerne til teaterpremiere og andre mere intellektuelle events. Derfor har vi forsøgt at skabe en helt særlig hype omkring Familien Gregersen. Bøgerne var en succes og nu kommer filmen, endelig! tilføjer Regner Grasten.
Ifølge en analyse foretaget af Megafon i oktober 03, har omkring 700.000 danskere læst Christian Kampmann’s fire bøger om Familien Gregersen, og 50 pct. af dem har svaret at de ville se filmen. Så, hvis man skal tro på analyser, er der ikke noget at være bekymret for.
Udover hoved-målgruppen, har man også Krønike-publikummet som målgruppe. Dem vil man bl.a. nå via et tilbud fra 3. januar i Coop og Ældresagens blade til alle medlemmerne med ”køb 3 billetter og få en gratis”, men kun mandag til fredag.
For selv om den større massekommunikation med helsides annoncer i aviser som Politiken og Jyllands-Posten, print fordi filmens målgruppe er folk, der kan læse, og en 4 minutters trailer, der blev kørt på TV2, én enkelt gang, er ovre, er Regner Grasten langt fra færdig med at markedsføre filmen:

Nålestiksangreb

– Nu handler det om ”nålestiksangreb”. Her tænker jeg i krigsstrategi med at ramme målgruppen, hvor de ikke lige venter det, smiler producenten, der hele tiden har fingeren på pulsen, når det handler om målgruppen.
Der blev fx kørt helsider i Ekstra-Bladet og BT i sommerferie-perioden, da målgruppen ofte afbestiller deres sædvanlige morgenavis i sommerferien. Der vil komme helsider i medier som Politikens Juleliv og Urban Film, der har en høj distribution op til jul. Ligesom Regner Grasten har udtænkt, at alle folk vimser rundt på gader og stræder i uge 52, der starter 20. december. Derfor vil der være plakater i 1800 busskure rundt i hele landet. Der vil blive kørt helsider i medier som Gymnasiel ærernes blad op til filmen, og så har Regner Grasten fået produceret 4000 DVD’ere med trailer og booklet, som distribueres flere steder: Via biografejere og videre ud til deres kunder. Direkte ud til 700 store virksomheder, ligesom DVD’en bliver sendt ud sammen med invitationen til gallapremieren. Udover det, bliver hjemmesiden HYPERLINK http://www.familiengregersen.dk www.familiengregersen.dk hele tiden opdateret og udvidet.
– Ideen er at markedsføringen af filmen fortsætter hjemme hos folk, siger film-producenten, der har endnu en årsag til, at lanceringen har været så massiv:
– Modsat film, der fx kommer fra Zentropa, er anmelderne altid hårdere ved mine film. Jeg regner faktisk med gode anmeldelser, men har alligevel valgt at skabe en stor interesse og forventning hos publikummet. Publikummet er filmens egentlig anmeldere, og da vi taler om en målgruppe, som må betegnes som meget kritiske forbrugere, så er målet at de vil lytte mere til hinanden, end til anmeldelserne, siger Regner Grasten, der udov er det danske marked, også har forventninger til det udenlandske marked:
– Jo mere lokal en film er, jo større succes i udlandet. Og så er det jo en europæisk film, som alle europæere kan forholde sig til. Hvordan salgstallet bliver i udlandet, vil jeg lade komme som en positiv overraskelse.
Filmen vil blive introduceret til det udenlandske marked på Berlins Filmfestival, og sjovt nok via Zentropa’s Trust Film, der også vil stå for markedsføringen der.
Der er ingen tvivl om, at Regner Grasten’s massive og ifølge danske forhold, utraditionelle markedsføring af en film, vil komme til at give genlyd for fremtidens danske film-lanceringer:
– Jeg synes, at fremtiden ser spændende ud i forbindelse med lanceringer af film. De fleste producenter kan sagtens gøre mere i markedsføringen af deres film, og jeg har da også selv flere ideer klar til lanceringen af filmen Bøllebob, der får premiere d. 18. juli til næste år. Det er ellers ikke i sommerferie-perioden de største film bliver lanceret, da folk går mindre i bi ografen om sommeren. Men jeg har igen valgt at satse. Med lanceringen af Bøllebob midt i sommerferien, vil jeg gerne være med til at udvide markedet, tilføjer Regner Grasten.

Boks:
Bøgerne bag filmen Familien Gregersen
Tetralogien ”Visse hensyn”, ”Faste forhold”, ”Rene Linjer” og ”Andre måder”, handler om en højborgerlig families storhed og fald fra midten af 50’erne til midt i 70’erne. Romanerne udkom i perioden 1973-75 og Christian Kampmann fik med sin saga en meget stor læserskare. Bøgerne er solgt i over 500.000 eksemplarer.