En stigning i antallet af besøgende på Blockbusters hjemmeside på 40 procent og en Facebook-kampagne, der er nået ud til mere end fire millioner danskere.
Det er blot nogle af de resultater, som streaming-udlejningstjenesten Blockbuster kan notere sig efter en netop afsluttet kampagne, hvor det populære Afdeling Q-univers har været det centrale omdrejningspunkt.
Kampagnen – baseret på brugerdrevet indhold – blev lanceret lige efter sommerferien, og ideen var, at få danskerne til at gå ind på Blockbusters hjemmeside og indspille deres egne filmscener fra Afdeling Q-filmene.
Scenerne blev klippet sammen online med scener fra ”Kvinden i Buret”, ”Fasandræberne” og den seneste film i serien – ”Flaskepost fra P”, og der blev udlovet en ganske interessant hovedpræmie – en birolle i den næste film om Afdeling Q.
Øget kendskabet og flere brugere
Med Afdeling Q-kampagnen har man hos Blockbuster ønsket at gøre op med den klassiske tilgang til markedsføring af indhold.
Man har været helt inde i kernen af selve produktet og formidlet film-indhold på mediets egne præmisser og på brugernes indlevelse i filmens univers. Og det har givet pote for streamingtjenesten:
– Mere end 1.500 danskere har selv været inde på vores hjemmeside og givet deres bud på en filmscene, og vi har set virkelig mange gode, sjove og alternative bud. Flere steder i landet skabte deltagerne interesse i deres respektive lokalområder, fx Syngepigen fra Rødby og Pilatespigerne fra Esbjerg, hvor deltagerne aktivt har delt deres videoer i deres eget netværk, siger Steffen Trannerup, der er marketingchef for Blockbuster.
Og det brugergenererede indhold i dén grad har været med til at øge kendskabet til Blockbusters tjeneste og skabe opmærksomhed om sitets indhold: På Facebook alene er kampagnen nået ud til mere end fire millioner danskere, trafikken på Blockbuster.dk er steget med hele 40 procent, og antallet af brugere på Blockbuster.dk er nu oppe på 300.000.
Flotte resultater
Også YouTubes måling af det såkaldte BrandLift viser, at interessen for Blockbuster-brandet gik frem med 130 procent alene i de to første uger af kampagnen, så det er en meget tilfreds marketingchef, der kan se tilbage på en vellykket kampagne:
– Jeg tror ikke, vi kunne have ønsket os et bedre resultat end det, vi har opnået med Afdeling Q-fremstødet. Det har bare meget at sige, at vi inviterer danskerne med ind i et univers, som de fleste kender og holder af. Derudover er det også vigtigt for mig at understrege, at det ikke havde været muligt at nå i mål uden vores fantastiske samarbejdspartnere Nordisk Film og Zentropa og naturligvis også vores stærke bureaupartnere Molamil, MediaCom, IIH Nordic og Be On, siger Steffen Trannerup.
Her kan du se et udpluk af kampagnens resultater:
– Mere end 1.500 videoer er blevet indspillet af danskerne
– På blockbuster.dk/Q har næsten 100.000 danskere set de mange videoer
– Få Facebook er er kampagnen nået ud til mere end fire mio. danskere
– Det samlede antal video-views på Facebook, YouTube, Instagram og blockbuster.dk/Q rundede to mio.
– YouTunes måling af BrandLift viser, at interessen for Blockbuster-brandet gik frem med 130 procent – alene i de to første uger af kampagnen.
– Trafikken på Blockbuster.dk er steget med 40 procent
– Antallet af brugere på Blockbuster.dk er nu oppe på 300.000
– Filmen “Flaskepost fra P” er årets mest udlejede film på Blockbuster
En stærk vinder
Og så var det i øvrigt et enigt dommerpanel, der kunne meddele den 22-årige Vincent Rygaard, at han nu – som vinder af Blockbuster-konkurrencen – kan se frem til at tone frem på de store lærreder, når næste Afdeling Q-film har premiere i biograferne.
Vinderen får følgende ord med på vejen af producent på alle Afdeling Q-filmene, Louise Vesth, fra Zentropa:
– Vinderen, vi har valgt, har først og fremmest fået os til at grine, både på grund af hans originale idé, men også hans karakter og hans timing. Det hele har samlet set fungeret rigtig godt og er leveret med en sikker præstation.
Se vinderfilmen her.