Kapitalfonde arbejder på i hast at forberede deres virksomheder til en ny økonomisk afmatning, og frygten for en ny økonomiske nedtur har fået kapitalfondene til at ændre planer.
Nødplaner er taget op af skuffen, og fondene arbejder heftigt på at ruste deres virksomheder til nye, sværere tider, skriver dagbladet Børsen.

– Jeg er meget bekymret med hensyn til, at der eventuelt er en tredje krise på vej. Jeg tror, at det kan blive ret slemt igen, siger Jan Johan Kühl, topchef for kapitalfonden Polaris, og fortsætter: ”Vi satte såkaldte contingency plans (nødplaner, red.) i gang efter sommerferien.”