Politikens nye dagblad, Hver/dag, der skal udkomme i kommunerne nord for København får ikke Kristian Lund til at ryste på hånden.
Avisen er ellers en direkte reaktion på det dagblad, som BTs tidligere chefredaktør er i gang med at lancere under navnet Aftenposten. Mens Aftenposten først skal udkomme om knap to måneder, udkom det første eksemplar af Hver/Dag her til formiddag, hvor det blev postomdelt til samtlige borgere i kommunerne Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Søllerød og Hørsholm.
– Jeg frygter ikke avisen, for den kan ikke true os. Den kan irritere os og blive et problem på grund af den dårlige kvalitet, siger Kristian Lund, der understreger, at hans konkurrenteres formålet med Hver/dag heller ikke var at lave en avis, men at “få os ned med nakken”.
Kristian Lund er lidt i tvivl om, hvorvidt der er plads til begge aviser, der som udgangspunkt skal have en omsætning på 40 mio. kroner hver for at overleve.
– De tre lokalaviser som Politiken udgiver i området har en omsætning på 80 mio. kroner. Hvis de to nye dagblade derimod også formår at udvide markedet tror jeg, at der vil være økonomi til dem begge. Men så må lokalaviserne i området lide døden, siger Kristian Lund.
jür