Hvis en rejseforsikring under ingen omstændigheder dækker i tilfælde, hvor man har drukket et glas vin eller en øl, så skal man informeres klart og tydeligt. Det siger Forbrugerombudsmanden om en rejseforsikring som Tyrkiet Eksperten tidligere har tilbudt sine kunder.
– Uanset om en forsikring er gratis eller koster penge, så er det afgørende, at man som rejsende kan stole trygt på, at man er dækket, hvis der sker en ulykke. Derfor skal man som udbyder af rejseforsikringen informere klart og tydeligt om væsentlige begrænsninger i forsikringen, herunder hvornår den ikke dækker, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe i en pressemeddelelse.
Forsikringen, som Tyrkiet Eksperten havde tegnet via et tyrkisk forsikringsselskab, havde altså et væsentligt andet beskyttelsesniveau end danske rejseforsikringer generelt. Men det fremgik ikke klart og tydeligt for forbrugerne, påpeger forbrugerombudsmanden.
ac