Luftfartsselskaberne bliver mere og mere frustrerede, i takt med at flyveforbuddet, der trådte i kraft torsdag, forlænges efter salami-metoden.
Selskaber som Cimber Sterling, SAS og Norwegian mangler fortsat at få præsenteret de fakta, der ligger bag beslutningen om at lukke for luftrummet, og så længe det forbliver uvist, hvad der er op og ned, vil frustrationen vokse, skriver Børsen.
– Det er på tide, at myndighederne fremlægger fakta. På hvilken baggrund eller måling er det, at man besluttede at lukke luftrummet. Hvilken tærskelværdi snakker vi om? For så ved vi, hvad der skal til, før vi åbner igen, siger adm. direktør i Cimber Sterling, Jacob Saaby Krogsgaard.
Han kritiserer salamimetoden, hvor beslutningen om flyveforbud hele tiden bliver forlænget seks timer ad gangen.
Børsen side 6-7 & 12-14.