De små uafhængige pladeselskaber kritiserer MySpace Music for at byde dem langt ringere vilkår end de store selskaber. Musiktjenesten blev lanceret for få dage siden som et forsøg på at udfordre Apples dominans på det digitale musikmarked, og bag det står de fire største musikselskaber – Universal, Sony BMG, Warner Music og EMI. De dårligere vilkår er også grunden til, at MySpace Music ikke har fået aftaler på plads med selskaber, der repræsenterer kunstnere som Björk, Tom Waits, Franz Ferdinand og Arctic Monkeys.
Berlingske Business s14