Danmarks Radios (DR) prestige-serie, Krøniken, kom godt fra start, da tredje runde med nye afsnit kom på skærmen i aftes. 2,342 mio. fulgte afsnit 16. Godt fordi, det umiddelbart er et imponerende tal. Ikke mange programmer kommer over 2 mio. seere, men i Krønike-sammenhæng er tallet ikke prangende. Det mest sete program nogen sinde i Danmark er et Krønike-afsnit fra første runde, hvor 2,717 mio. fulgte med, og i anden omgang sidste år toppede serien med afsnit 15 på 2,592 mio. seere. Det afsnit blev genudsendt sidste søndag, og her fulgte 1,711 mio. med.
Serien samler således en meget stor del af de danske seere. Sharen er typisk på mellem 85 og 90 pct. når den sendes søndag aften. Men afsnittet fra i aftes lå på en share på 84, og de 2,342 mio. er da også mindre end nogle af de foregående 5 afsnit, der blev sendt sidste år. fin